FAQ om terapi

Her kan du få svar på nedenstående. Har du flere spørgsmål, som du ønsker svar på, så er du altid velkommen til at kontakte mig.

  • Hvornår kan samtaleterapi være en god idé?
  • Hvordan foregår den første terapeutiske samtale?
  • Hvor længe varer et terapeutisk forløb?
  • Hvor ofte?
  • Hvordan vælger jeg terapeut?
  • Psykolog, psykiater eller psykoterapeut?
  • Terapi, coaching eller rådgivning?

Hvornår kan samtaleterapi være en god idé?
Samtaleterapi kan være en rigtig god hjælp, hvis du føler sig angst eller deprimeret eller befinder dig midt i en krise.Men samtaleterapi kan også være en god idé, hvis du ikke føler, at din hverdag fungere. Hvis du synes, at tingene ikke hænge sammen og du føler dig presset og stresset, hvis spekulationer og bekymringer fylder for meget eller du oplever, at dit humør svinger op og ned og du har alt for let til tårer eller måske vrede.

Samtaleterapi kan også være hjælpsomt, hvis du har svært ved at se meningen med det hele, har fokus og føler dig utilpas i dit studie, dit arbejdsliv eller har problemer med nogle af de mennesker i dit liv, som er vigtige for dig.

Du kan også have gavn af terapi, hvis du ønsker mere selvværd og gennemslagskraft, hvis du står overfor en stor beslutning i dit liv eller måske ønsker at være bedre i kontakt med dig selv og det, som er vigtigt for dig i dit liv.

Det er altid et individuelt valg, hvornår man synes terapi er “nødvendigt” eller nyttigt, hvis du er i tvivl er du altid velkommen til at kontakte mig.

Hvordan foregår den første terapeutiske samtale
Den første samtale er en afklaring af hvilke problemer, du/I ønsker hjælp til samt hvilke forventninger du/I har til forløbet. Jeg informerer om tavshedspligt, om hvilke terapeutiske metoder, som kan være egnede samt om hvordan og hvor længe terapien kan forventes at forløbe.

Den første samtale er således primært en afklarende samtale.

Hvor længe varer et terapeutisk forløb?
Det er ikke til at sige, hvor længe et terapeutisk forløb varer, det afhænger både af hvad det er, du søger hjælp til og hvilke ønsker, du har. Nogle har brug for nogle få samtaler og andre har brug for et længerevarende forløb.

Generelt skal du gerne kunne mærke en begyndende forandring i løbet af de første 3-4 gange, og mange oplever at behovet for terapi ophører efter cirka 8-12 gange, andre igen ønsker et længerevarende forløb måske med mindre hyppige samtaler.

En væsentlig faktor er, hvor aktiv du selv er både i terapi sessionerne og ind i mellem.

Hvor ofte?
I starten kan det være rart, at forløbet er intensivt og forandringerne ikke er alt for længe om at vise sig. Jeg anbefaler som regel, at vi mødes en gang ugentligt eller en gang hver anden uge. Efter nogle gange kan vi sammen vurdere, hvad behovet er. I slutningen af forløbet er der ofte længere imellem, at vi mødes, f.eks. hver 4. eller måske hver 6. uge.

Hvordan vælger jeg terapeut?
Det vigtigste i forhold til valg af terapeut er, at du oplever, at der er en god personlige kontakt (“kemi”) mellem dig og terapeuten. Din terapeut skal være oprigtig interesseret i at hjælpe dig og samtidig være i stand til at skabe en tryg professionel ramme omkring terapien. Terapeuten skal ikke kunne svare på alt, men han skal kunne begrunde og forklare, hvorfor han gør, som han gør. Din terapeut bør hjælpe dig med selv at finde svarene, fremfor at fortælle dig, hvordan du bør gøre og samtalerne skal selvfølgelig handle om dig og ikke din terapeut. En god terapeut vil løbende spørge til din oplevelse af terapien og forholde sig konstruktivt til det, du fortæller.

Psykolog, psykiater eller psykoterapeut?
Det er en god idé at overveje hvilke kvalifikationer, du søger hos en terapeut. Der er forskel på, om din terapeut er psykolog, psykoterapeut eller psykiater:

En psykolog har en 5årige universitetsuddannelse og har specialiseret sig i hvordan psyken fungerer. Psykologer har således viden om, hvordan følelser, tanker og adfærd spiller sammen og er en slags ekspert på at forudsige og forandre adfærd. Titlen “psykolog” er en beskyttet titel, og psykologer er forpligtet til at arbejde efter de Etiske principper for nordiske psykologer samt efter “Psykologloven” i Danmark. Når en psykolog er statsautoriseret, vidner det om, at psykologen har haft et omfattende og dokumenteret supervisionsforløb af min. 2 års varighed sideløbende med sin praksis. Psykolognævnet under Social- og Integrationsministeret føre tilsyn med autoriserede psykologer. Psykologer kan efter autorisation gennemføre en længerevarende efteruddannelse som indebærer specialisering indenfor f.eks. børne-, voksen- eller arbejdspsykologisk område.

En psykiater er en læge, har specialiseret sig i psykiatri. Vægten ligger her på forståelsen af psykisk sygdom og særligt de biologiske faktorers betydning samt medicinske behandlingsmetoder i forhold til psykiske lidelser. Mange psykiatere har taget en efteruddannelse i psykoterapi.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at enhver kan kalde sig psykoterapeut, familieterapeut, sexolog eller lignende, uanset hvilken uddannelse og erfaring de har eller ikke har. Hvis terapeuten er medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF) er der krav om, at vedkommende har fået uddannelse svarende til en professionsbachelor (ca. 3 årige mellemlang uddannelse). Psykoterapeut uddannelsen tages hos en privat kursusudbyder og har ofte fokus på en specifik teoretisk retning, som f.eks. en psykodynamisk eller familiesystemisk forståelse af, hvordan der kan skabes forandringer for de(n) enkelte menneske(r).

Ved behandling hos psykolog eller psykiater er du lovgivningsmæssigt sikret i forhold til patientrettigheder, etik og tavshedspligt. Det samme er ikke tilfældet hos en psykoterapeut.

Udover at overveje den uddannelsesmæssige baggrund, er der nogen som lægger vægt på, at terapeuten arbejder ud fra en bestemt terapiretning, f.eks. efterspørger mange i øjeblikket kognitiv terapi. Når du søger en terapeut, så kan du evt. spørge til, hvordan han/hun arbejder samt bede dem forklare, hvilken betydning det vil have for, hvordan terapien vil foregå.

Terapi, coaching eller rådgivning?
Terapi er velegnet til mere komplekse og dybereliggende problemer, som har en mere gennemgribende påvirkning af de(n) enkeltes trivsel, og som ikke løser sig ved at skaffe sig mere overblik over og viden om problemet.

Coaching er velegnet til mere afgrænsede familie- eller karrieremæssige problemstillinger. Coaching kan være både kort- og længerevarende, som en slags sparringspartner i en periode i livet.

Rådgivning er i modsætning til coaching centreret omkring en specifik problemstilling, som der søges råd og vejledning omkring. Der kan være tale om en enkelt eller få samtaler.

Jeg tilbyder både terapi, coaching og både personlig og telefonisk rådgivning. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du gerne vil drøfte, hvad det er, du har brug for.