Gitte Westphael
Psykolog i Aarhus
Hos Gitte er en medmenneskelig, ligeværdig og omsorgsfuld tilgang til mennesker særligt vigtig. Du er eksperten på dit liv, og Gitte ser det som sin fineste opgave at møde dig åbensindet og med den største respekt for din situation. Hun vil gøre sit bedste for at støtte og hjælpe dig i retning af dét, der er værdifuldt for dig.
Gitte er psykolog og cand.psych. fra Aarhus Universitet (2015). Hun er 33 år og har to små børn efter fertilitetsbehandling.
Gitte er certificeret i Åben og Rolig meditationsbaserede gruppeforløb og har erfaring med behandling af stress, angst, OCD og depression samt generel mistrivsel, ensomhed og sorg hos både voksne og unge. Derudover har Gitte særlig viden om ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og familiedannelse.
Terapi i tæt kontakt med naturen
Birkholm Aarhus ligger i naturskønne omgivelser i Skovby, ca. 20 minutter fra Aarhus. Gitte tilbyder derfor, at samtaler hos hende kan foregå som Walk & Talk eller som egentlig naturterapi. En mindful sansemæssig kontakt med naturen kan være det, som kan hjælpe dig med at komme hjem til dig selv.
Samtalerne kan f.eks. foregå på en bænk i naturen med en varm kop kaffe/te eller ved et bål, som kan være rammen om dine samtaler. Gitte inddrager naturen i det omfang, du ønsker det.
Udtalelse fra tidligere klient:
”Tusind, tusind tak for din støttende, omsorgsfulde, nærværende og anerkendende tilgang til mig som klient for ikke at tale om din professionalisme og dygtighed i dit fag. Du har været en ren inspiration. Jeg har virkelig lært meget og følt mig accepteret og forstået i din måde at hjælpe mig.” – C, 29 år.
Gittes ventetid
Per november 2021 har Gitte desværre fuldbooket og kan ikke tilbyde opstart af nye forløb. i Roskilde.
Den 1. december starter en Aarhusafdeling af Psykologhuset Birkholm. Du kan kontakte os, hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste til opstart i Århus i 2022.
Du er altid velkommen til at kontakte Gitte på:
- kontakt@birkholm.dk