Lev livet med hensigt – ny mindfulness øvelse til dig

Under øvelser finder du: “Skab nærvær og få fokus på det vigtige”. Brug den til at sætte en tone for din dag eller for din samtale med mig.

Øvelsen hjælper dig med at blive bedre til at forholde dig bevidst nærværende og aktivt vælgende i forhold til, hvad dit liv skal handle om. Brug øvelsen om morgenen til at sætte en tone for din dag eller som forberedelse til en samtale (f.eks. med mig) eller brug øvelsen til helt generelt at blive bedre til at leve mere bevidst nærværende og aktivt vælgende.

Gør livet værd at leve

I morgen er her ikke endnu, og i går er allerede forbi. Du har kun mulighed for at forme det nuværende øjeblik. Hvis du er uopmærksom og ikke bevidst omkring, hvad du vælger at investere dig selv i, så overlader du dig selv og dit liv til tilfældigheder.

Måske du kender det her med at reagere mere eller mindre bevidstløst på de umiddelbare input, opgaver og krav, som hverdagen byder på? Lidt som en zoombi, der reagerer bevidstløst på lugten af liv, glemmer vi alt for ofte at stoppe op og tage stilling til, hvad der er værdifuldt at investerer os selv i…

Attention + intention = makes valued living possible

Jo mere du kan få opmærksomt nærvær OG en bevidst hensigt eller intentionalitet ind i dit liv, desto mere værdifuldt vil du opleve, at livet kan begynde at udvikle sig for dig. Det hjælper denne øvelse dig med.

Ved at øve dig i at være nærværende og intentionelt til stede i dit liv, bliver det mere og mere muligt at tilvælge handlinger, som skaber værdi for dig og dit liv. Når du gør det, behandler du aktivt dig selv og dit liv værdifuldt.

Øv dig i at acceptere dig selv

I øvelsen guides du til i at møde dig selv og dine tilstande med en observerende, accepterende holdning og sætte fokus på din hensigt med det, du gør.

I øvelsen guides du først til at bringe nærvær til dig selv, slippe kampen med dine indre tilstande og øge din accept af dig selv – præcis, som du er, og med alt hvad du indeholder. Fokus er her på at møde dig selv og dine indre tilstande med en observerende, accepterende holdning. Derefter sættes der fokus på din hensigt med det, du skal i gang med. Du lærer at forbinde dig med det, som står dit hjerte nært, og som er vigtigt for dig lige nu og her i dit liv.

Hvis du bruger øvelsen jævnligt, vil du…

  • udvikle større selvaccept og blive bedre til at hvile i dig selv
  • have dig selv mere med i de ting, du gør
  • blive bedre til at behandle dig selv og dit liv værdifuldt
  • være mere forbundet med din ønsker og mål for dig selv og dit liv

Lyt til øvelsen her.

Læs andre indlæg

Menu