Online terapi

Under Covid-19 er samtaler primært online!

FORHOLDSREGLER: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der aht. reduktion af smittespredning i Sundhedssektoren primært anvendes videokonsultationer og kun fysisk fremmøde, hvis det er fagligt nødvendigt aht. den enkeltes behandlingsbehov.

Fordi online-terapi har samme dokumenterede effekt som terapi ved fysisk fremmøde, foregår samtaler i min klinik derfor primært online. Der er efter behov mulighed for aftale om fysisk fremmøde.

Jeg har tilbudt e-terapi/onlinesamtaler længe før Corona og nedenfor kan du læse mere om, hvordan e-terapi foregår hos mig. Her kan du læse Sundhedsstyrelsens retningslinier for praksissektoren. 

Er du usikker på online-terapi, så tilbyder jeg et kort onlinemøde, inden din samtale, så du kan blive tryg ved, hvordan det foregår og få en fornemmelse for, om det er brugbart for dig i din situation. Nogle foretrækker telefonisk konsultation og det er selvfølgelig også muligt.

Terapi, hvor det passer dig

Jeg tilbyder højkvalificeret ACT-terapi online i hele Danmark.

Med onlineterapi kan du få samtaler og samtidig være i dine egne trygge rammer eller lige, hvor det passer dig. Det er nemt og fleksibelt, og du sparer transporttid.

Hvis du har meget rejseaktivitet, er bosiddende eller udstationeret i udlandet, ønsker anonymitet eller har en fysisk handicap, kan onlinesamtaler være eneste mulighed. Det kan også være en kombination af fysiske møder og onlinesamtaler.

Bestil tid

Er du klient, kan selv du booke og ændre din tid her.

Online samtale

Klik på dette link, lige før din session starter. Så kommer du ind i mit online venteværelse, hvorfra jeg lukker dig ind til vores samtale på det tidspunkt, vi har aftalt.

Tæt og fortrolig samtale online

Jeg har rigtig gode erfaringer med onlinesamtaler. Forskningen peger desuden på, at effekten af onlineterapi er den samme som ved fysisk fremmøde.

Mange oplever det som en hjælpsom og brugbar måde at mødes på, hvor du får lige så meget ud af det, som hvis man sidder fysisk over for hinanden.

De fleste bliver positivt overraskede over, hvad onlineterapi kan give dem. De oplever også, at kontakten igennem skærmen er lige så tæt og fortrolig, som den personlige kontakt.

I onlineterapi kan vi tale om de samme emner, som vi ellers ville gøre – i både de individuelle samtaler og parsamtalerne.

Sådan foregår onlinesamtaler

Når vi har aftalt et tidspunkt og det er tid til din session, så klikker du på linket “online samtale” som du finder på alle sider her på sitet (se boksen ovenfor). Så kommer du ind i mit online venteværelse, hvorfra jeg lukker dig ind til vores samtale på det tidspunkt, vi har aftalt.

Alt hvad du skal gøre er at klikke på linket, når vores samtale skal starte, og så er vi i gang.

Du behøver ikke at foretage dig andet eller vide noget særligt om teknik eller netforbindelser. Alt du behøver er en internetforbindelse og en computer, tablet eller telefon med kamera.

Gode råd til dig

  • Sørg for at du har internet og strømforsyning til din pc eller tablet (når du bruger videokamera, bruges der mere strøm)
  • Hav din telefon i nærheden – gerne opladet, hvis du skulle få problemer med din pc eller tablet
  • Find nogle rolige og private omgivelser, hvor du er sikker på ikke at blive forstyrret og kan være dig selv.
  • Sørg for at rammerne omkring dig gør det muligt for dig at fokusere på dig selv og vores samtale – og undlad at lave andre aktiviteter samtidig.
  • Slå notifikationer fra på din PC og sæt telefon eller Ipad/tablet på flytilstand, når vi går igang
  • Gør dig klar 5-10 minutter før samtalen, så du allerede er mentalt indstillet på det arbejde, vi skal igang med
  • Tag gerne et headset på, så lyden er optimal
  • Placer gerne din pc eller tablet på et stabilt underlag, så er billedforbindelsen til dig så rolig som muligt
  • Sørg for at jeg kan se dit ansigt, så du f.eks. ikke sidder i modlys eller i skygge
  • Hvis I er to personer, er det en god idé at sidde med lidt afstand til kameraet, så jeg kan se jer begge (brug ikke headset)
  • I parterapi skal jeg kunne se jer begge to samtidig – fordi det er jeres parforhold der er fokus på i terapien, vil jeg gerne kunne se, hvad der sker imellem jer, mens vi taler sammen

Fortrolighed og datasikkerhed

Vores “onlinemøde” er sammenlignelig med en almindelige telefonsamtale, hvor ingen kan lytte med, og intet bliver optaget og gemt. Jeg bruger Whereby, som er sikkert og lever op til Datatilsynets anbefalinger om sikkerhed og fortrolighed.

Afbudsregler for onlinesamtaler

Priser og afbudsregler m.v. er de samme for onlinesamtaler som ved samtaler i min klinik.

Betaling skal ske senest 24 timer før samtalen via MobilePay. Jeg sender dig en faktura via mail, når du booker samtalen. Ved afbud senere end afbudsfristen (24 timer før), bliver beløbet ikke refunderet.

Menu

COVID-19!
Forholdsregler per 1. september 2020

Online samtaler prioriteres som primær konsultationsform, men der kan ved behov aftales samtaler med fysisk fremmøde i min klinik.

Du kan læse mere om, hvordan online terapi foregår her.

Jf. Sundhedsstyrelsens seneste retningslinier, anbefales det,  at onlinekonsultationer fortsat er den primære konsultationsform samt at fysisk fremmøde begrænses til, når det er nødvendigt, baseret på en konkret vurdering af den enkeltes behov.

Du kan læse retningslinierne her.

Ved fysisk fremmøde i klinikken gælder følgende forholdsregler:

  • Aflys, hvis du har symptomer eller har været sammen med nogen, der har.
  • Kom ikke før din aftalte tid aht. pres på venteværelset.
  • Medbring evt. egne drikkevarer, der serveres ikke drikkevarer i klinikken.
  • Der står håndsprit ved indgangen, som bedes anvendt ved ankomst.
  • Der gives ikke håndtryk og der overholdes så vidt muligt 2m afstand.
  • Dørhåndtag og kontaktflader afsprittes efter hver samtale.
  • For anonymt at kunne opspore evt. smittespredning, bedes du installere “Smitte-Stop” app på din telefon. I modsat fald kan jeg skulle oplyse dit navn til sundhedsmyndighederne, dersom der skulle opstå smittespredning i min klinik.