Spørgsmål og svar

Hvornår kan terapi være en hjælp?
Samtaleterapi / psykoterapi kan være en rigtig god hjælp, hvis du føler sig angst eller deprimeret eller befinder dig midt i en krise. Det kan også være en god idé, hvis du ikke føler, at din hverdag fungere. Hvis du synes, at tingene ikke hænge sammen og du føler dig presset og stresset, hvis spekulationer og bekymringer fylder for meget eller du oplever, at dit humør svinger op og ned og du har alt for let til tårer eller måske vrede.

Samtaleterapi / psykoterapi  kan også være hjælpsomt, hvis du har svært ved at se meningen med det hele, har svært ved at holde fokus og føler dig utilpas i dit studie, dit arbejdsliv eller har problemer med nogle af de mennesker i dit liv, som er vigtige for dig.

Du kan også have gavn af psykoterapi, hvis du ønsker at forbedre dit forhold til dig selv og udvikle dine evne til at møde dig selv med kærlig, venlig omsorg og behandle dig selv værdifuldt. Måske du mere specifikt ønsker at øge din selvtillid og gennemslagskraft? Det kan også være, at du står overfor en stor beslutning i dit liv eller måske ønsker at være bedre i kontakt med dig selv og det, som er vigtigt for dig i dit liv.

Det er altid et individuelt valg, hvornår man synes terapi er “nødvendigt” eller nyttigt, hvis du er i tvivl er du altid velkommen til at kontakte mig.

Hvordan foregår den første samtale
Den første samtale handler om dig og dine behov og derfor er det individuelt, hvordan  første samtale præcist vil forløbe.

Noget af det, jeg lægger vægt på, er at få skabt et trygt og fortroligt rum. Derudover vil jeg være optaget af at få et overblik over de problemer, du ønsker hjælp til. Jeg vil være interesseret i at høre om dine ønsker og forventninger til terapien og også om dine evt. tidligere erfaringer med terapi.

Jeg vil gerne tale om , hvad målet med vores samarbejde skal være. Hvis vi fra start er blevet enige om, hvor vi skal hen, så er det meget nemmere at sikre os, at vi er på rette spor og det giver os en helt konkret målestok i forhold til vores samarbejde.

Til slut i den første samtale, vil vi nok også bruge lidt tid på at tale om, hvordan det videre forløb vil kunne se ud og hvor længe terapien kan forventes af tage.

Vil vil altså kunne forvente, at den første samtale primært en afklarende samtale, hvor vi sætter rammerne for vores samarbejde.

Hvor længe varer et forløb?
Det er ikke til at sige, hvor længe et terapeutisk forløb varer, det afhænger både af hvad det er, du søger hjælp til og hvilke ønsker, du har. Nogle har brug for nogle få samtaler og andre har brug for et længerevarende forløb.

Generelt skal du gerne kunne mærke en begyndende forandring i løbet af de første 3-4 gange, og mange oplever at behovet for terapi ophører efter cirka 8-12 gange, andre igen ønsker et længerevarende forløb måske med mindre hyppige samtaler.

En væsentlig faktor er, hvor aktiv du selv er både i terapi sessionerne og ind i mellem. Forskning viser, at selvhjælpslitteratur, som understøtter det terapeutiske arbejder forbedrer effektiviserer og forbedre terapiens resultater. Jeg anbefaler gerne litteratur, som er målrettet, det som du kæmper med.

Hvor ofte?
I starten kan det være rart, at forløbet er intensivt og forandringerne ikke er alt for længe om at vise sig. Jeg anbefaler som regel, at vi mødes en gang ugentligt eller en gang hver anden uge. Efter nogle gange kan vi sammen vurdere, hvad behovet er. I slutningen af forløbet er der ofte længere imellem, at vi mødes, f.eks. hver 4. eller måske hver 6. uge.

Forberedelse til terapi
Du behøver ikke at forberede noget før vores første samtale.

Hvis du ønsker det, sender jeg dig gerne nogle spørgsmål, så du kan begynde det terapeutiske arbejde allerede inden vores første samtale? Det vil helt klart kvalificere vores samarbejde, men det kan også fint komme i forbindelse med vores første samtale.

Noget af det, som jeg vil være interesseret i at blive klogere på i forbindelse med den første samtale, er:

  1. Hvad det er, du kæmper med?
  2. Hvad du allerede har forsøgt at gøre for at komme af med det?
  3. Hvordan det har påvirket dit liv.
    • Hvad det har fået dig til at gøre eller være, som du ikke ønsker?
    • Hvad det har forhindret dig i at gøre eller være, som du gerne vill?

Vigtigt at vide om at gå til psykolog
At gå til psykolog er hjælp til selvhjælp – hvis vores samtaler skal gøre en forskel i dit liv, er det vigtigt, at du bruger tid mellem sessionerne på at forholde dig til, hvad vores sessioner har haft fokus på og evt. øver dig i nogle af de ting, du gerne vil blive bedre til.

Nogle gange kan det være svært at være sårbar. Det er menneskeligt, at ville skjule sin sårbarhed og foretrække fremstå stærk og kompetente. Det kan også nogle gange handle om, at gøre et godt indtryk og få andre til at kunne lide os. Disse strategier er bare ikke en særlig hjælpsomme i forhold til din psykolog. Hvis du vil have hjælp til at arbejde med de svære ting, som gør dig sårbar og ked, så er det vigtigt, at du taler med din psykolog om, hvad der evt. forhindrer dig i at vise din sårbarhed også selvom det måske handler om hvordan vores samtale fungerer.

Hvis du ikke føler, at jeg er den rette til at hjælpe dig, så skal du ikke føle dig forpligtet. Terapi skal handle om dig og det, du har brug for. Prøv andre psykologer, undersøg hvad der bedst for dig. Og du må gerne bare aflyse din tid hos mig og ikke booke en ny tid. Du skal ikke stå til regnskab for mig. Hvis jeg ikke har hørt fra dig i månedsvis, kan jeg godt finde på, at skrive en mail og høre, om du stadig har brug for adgang til min online kalender eller jeg må gøre din status inaktiv til et evt. senere tidspunkt

Hvordan vælger jeg terapeut?
Først og fremmest vil jeg anbefale, at du sikrer dig, at din terapeut er kvalificeret til at hjælpe dig. Det sikrer du dig ved, at terapeuten har en statslig kontrolleret uddannelse og at der er et lovgivningsmæssigt krav om tilsyn med terapeutens arbejde (se mere om forskellen på psykolog, psykoterapeut og psykiater længere nede på denne side).

Det er også vigtigt, at du oplever, at der er en god personlige kontakt (“god kemi“) mellem dig og psykologen. Din psykolog skal være oprigtig interesseret i at hjælpe dig og samtidig være i stand til at skabe en tryg professionel ramme omkring terapien. Psykologen skal ikke kunne svare på alt, men han skal kunne begrunde og forklare, hvorfor han gør, som han gør. Din psykolog bør hjælpe dig med selv at finde svarene, fremfor at fortælle dig, hvordan du bør gøre og samtalerne skal selvfølgelig handle om dig og ikke din psykolog. En god psykolog vil løbende spørge til din oplevelse af terapien og forholde sig konstruktivt til det, du fortæller.

Udover at overveje den uddannelsesmæssige baggrund og hvordan “kemien er, så kan du også overveje, at lægge vægt på, at psykologen arbejder ud fra en bestemt terapeutisk metode, f.eks. efterspørger mange i øjeblikket kognitiv terapi. Når du søger en psykolog, så kan du evt. spørge til, hvordan han/hun arbejder samt bede dem forklare, hvilken betydning det vil have for, hvordan terapien vil foregå.

Det er en god idé, at vælge en erfaren psykolog og en psykolog som arbejder loyalt inden for sin metode. Hvis der gribes til for mange forskellige metoder, så er der ingen garanti for at behandlingen har den videnskabeligt dokumenterede effekt.

Forskellige metoder og terapeutiske retninger – hvad skal man vælge?

Terapeuter arbejder ud fra forskellige terapeutiske retninger og metoder. Den terapeutiske retning udgør en slags forståelsesramme for, hvordan terapeuten arbejder og den terapeutiske metode udgør de arbejdsredskaber, som terapeuten benytter sig af.

Den terapeutiske retning og terapeutens metode stor betydning for, hvordan du kommer til at opleve, at terapien foregår, f.eks. i forhold til hvor passivt lyttende eller aktivt talende terapeuten er, eller hvor mange øvelser og nye færdigheder du kan forvente bliver en del af forløbet og om terapeuten forslår øvelser mellem hver session eller ej.

De forskellige metoder kan placeres inden for følgende terapeutiske retninger: psykodynamisk, kognitiv, systemisk/narrativ, humanistisk/eksistentialistisk og kropsorienterede. Der er store diskussioner om, hvilke retninger, der har bedst effekt og det handler bl.a. om hvorvidt man kun måler på symptomreduktion eller også måler på samlet livskvalitet.

Jeg har valgt, at arbejde ud fra ACT, Acceptance and Commitment Therapy, som er videnskabeligt dokumenteret effektiv i forhold til både de problemstillinger, jeg arbejder med og i forhold til at øge den samlede livskvalitet. Acceptance and Commitment Therapy, ACT, er en 3. bølge kogntive terapi, dvs. at ACT er en af de nyeste kognitive metoder.

Hvad er forskellen på psykoterapeut, psykolog og psykiater?
I Danmark er der desværre ingen regulering af, hvem som kan udføre psykoterapi (psykoterapi kaldes også samtaleterapi). Det er derfor en god idé at overveje hvilke kvalifikationer, du søger hos en terapeut og det er værd, at vide, at der er stor forskel på terapeuten faglige kvalifikationer, afhængig af om han er uddannet psykolog, psykoterapeut eller psykiater:

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at enhver kan kalde sig psykoterapeut, familieterapeut, sexolog eller lignende, uanset hvilken uddannelse og erfaring de har eller ikke har. Hvis terapeuten er medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF) er der krav om, at vedkommende har fået uddannelse svarende til en professionsbachelor (ca. 3årig mellemlang uddannelse). Dog har universiteterne afvist, at der kan tildeles en bachelortitel for uddannelsen til psykoterapeut. Det er fordi pensum på psykoterapeut uddannelserne typisk ligger på omkring 700-1000 sider, mens en bacheloruddannelse kræver 180 såkaldte ECT point, svarende til 5000-9000 siders pensum (1 ECT point svarer til 30-50 siders pensum), altså 10 gange så meget teoriundervisning.

Psykoterapeut uddannelsen tages derfor hos en ikke-statslig reguleret privat kursusudbyder og der er reelt set meget ringe patientsikkerhed i forhold til det grundlag terapeuten arbejder ud fra.

Ved behandling hos psykolog eller psykiater er du lovgivningsmæssigt sikret i forhold til patientrettigheder, etik og tavshedspligt. Det samme er ikke tilfældet hos en psykoterapeut.

En psykiater er en speciallægeuddannelse med fokus på psykiatri og psykopatologi. Dvs. at lægen efter sit 6 årige medicinstudie, indgår i et 4 årigt uddannelsesansættelsesforløb med ansættelse i forskellige psykiatriske og neurologiske afdelinger. Vægten ligger her på forståelsen af psykisk sygdom og særligt de biologiske og neurologiske faktorers betydning samt medicinske behandlingsmetoder i forhold til psykiske lidelser.

Psykiatere skal som en del af deres grunduddannelse have undervisning i psykoterapi/samtaleterapi. Her er kravet min. 160 timers undervisning. Dertil skal der foreligge min. 60 timers erfaring med psykoterapi sideløbende med modtagelse af min. 60 timers supervision.

En psykolog har en 5årig universitetsuddannelse og har specialiseret sig i hvordan psyken fungerer. Psykologer har således viden om, hvordan følelser, tanker og adfærd spiller sammen og er en slags ekspert på at forudsige og forandre adfærd.

Titlen “psykolog” er en beskyttet titel, og psykologer er forpligtet til at arbejde efter de Etiske principper for nordiske psykologer samt efter “Psykologloven” i Danmark.

For at en psykolog kan blive autoriseret, skal psykologen kunne dokumentere erfaring med over 1000 klienttimer sideløbende med at have modtaget min. 160 timers supervision. Det er Psykolognævnet under Social- og Integrationsministeret, der giver autorisation og føre tilsyn med autoriserede psykologer.

Psykologer kan efter autorisation gennemføre en 3årig specialisering indenfor f.eks. et specifik arbejdsområde, f.eks. psykoterapi (dvs. samtaleterapi). Kravene til at blive Specialist i Psykoterapi er min. 3600 timers psykoterapeutisk arbejde sideløbende med modtagelse af min. 240 timers supervision (heraf 60 timers egenterapi) og dertil have gennemført specialist efteruddannelsesprogrammet med 360 timers teoretisk og terapeutisk undervisning, herunder 2 forskellige længerevarende psykoterapeutiske uddannelsesforløb og produktion af min. én videnskabelig artikel.

Terapi, coaching eller rådgivning?
Terapi (samtaleterapi) er velegnet til mere komplekse og dybereliggende problemer, som har en mere gennemgribende påvirkning af de(n) enkeltes trivsel, og som ikke løser sig ved at skaffe sig mere overblik over og viden om problemet.

Coaching er velegnet til mere afgrænsede familie- eller karrieremæssige problemstillinger. Coaching kan være både kort- og længerevarende, som en slags sparringspartner i en periode i livet.

Rådgivning er i modsætning til coaching centreret omkring en specifik problemstilling, som der søges råd og vejledning omkring. Der kan være tale om en enkelt eller få samtaler.

Jeg tilbyder både terapi, coaching og rådgivning i min praksis i Valby eller Roskide eller via en sikker online videoforbindelse. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du gerne vil drøfte, hvad det er, du har brug for.