Tilbage til skole under Corona – forbered dit barn

Sådan hjælper du bedst dit barn med at håndtere bekymringer og utryghed i forbindelse med at starte i skole igen

Efter en undtagelsestilstand skal Danmarks yngste tilbage til hverdagen. Det vækker bekymringer for både forældre og børn og kan gøre det svært at vide, hvordan man bedst muligt forbereder sine børn til en genoptagelse af hverdagen midt i en Coronatid.

Det er vigtigt, at du ikke lader dine egne bekymringer smitte af på dit barn. Du skal etablere dig selv som en tryg og rolig base, som dit barn kan stå på, når verden synes usikker. Du skal guide og hjælpe dit barn i en utryg situation og her er nogle gode råd til, hvordan du kan gribe det an:

Lyt til dit barn

Et godt udgangspunkt kan være at tage en snak med dit barn om, hvad han/hun egentlig ved og forstår om Corona. Mange børn kan have huller i deres viden, ting de ikke har forstået eller måske glemt. Større børn kan have fået informationer online og fejlopfattet budskabet. Sådanne huller og fejlinformation udfyldes ofte af fantasi og forestillinger, som kan være med til at skabe unødig bekymring.

Skab en alderssvarende forståelse

Sørg for at give dit barn konkrete fakta at forholde sig til på, en måde som barnet aldersmæssigt kan forstå, husk at nævne alle dem, der bliver raske igen og alt det som hele samfundet gør for at hjælpe os med at passe på hinanden. Beskriv hvordan det konkret vil være tilfældet i dit barns daginstitution/skole og vis dit barn, at du har tillid til de rammer, som dit barn skal tilbage til.

Det, som barnet får en alderssvarende forståelsesramme for og mærker at de voksne viser tillid til, kan barnet bedre forholde sig til.

Vær ærlig og tag barnets bekymringer alvorligt

Vær ærlig så du ikke risikerer, at dit barn senere oplever, at dine ord ikke holdt i mødet med virkeligheden, sig f.eks. ikke ”du/vi vil ikke få Corona”, men tal i stedet realistisk om de bekymringer, som dit barn har.

Børn bekymrer sig ikke mindre af at få at vide, at de ikke skal bekymre sig og ikke skal tænke på det. Læg i stedet øre til bekymringerne og tag følelserne alvorligt. Udtryk forståelse for, at det giver mening, at barnet tænker og føler, som det gør. Når tingene ikke er, som de plejer at være, så bekymrer vi mennesker os, det er forståeligt og helt okay.

Det kan være svært at rumme, når vores børn er ængstelige og urolige og det er naturligt at berolige og forsikre dem om, at alt nok skal gå. Tryghed, nærhed og beroligelse er vigtigt, når børn mærker usikkerhed og bliver utrygge.

Hjælp barnet med de svære følelser

Når vi kan, skal vi berolige vores børn, men vi skal også vove at være sammen med vores børns bekymringer og ængstelse. Det vil sige, at vi møder vores børns ubehagelige tanker og svære følelser uden en ambition om, at vi skal kunne få vores børn til at holde op med at tænke og føle det, som er svært.  I stedet må vi hjælpe vores børn med at føle det, de føler og have de tanker, de tænker. Ingen tanker eller følelser er forkerte.

Vi kan ikke magisk fjerne deres bekymringstanker og gøre Coronasituationen forudsigelig og tryg – det er vilkår, som vi skal hjælpe børnene med at håndtere. Det hjælper vi ikke vores børn med, hvis vores ambition er, at vi skal have dem til ikke at bekymre sig, når det er det, de gør!

Husk på, at det ikke kun er vores opgave som forælder at gøre vores børn trygge. Vi skal også lære vores børn at tåle deres egne følelser, uanset hvad indholdet af deres følelser er – tryghed og utryghed hører begge med til livet.

Det kan det være hjælpsomt at sætte ord på det, barnet tænker og føler og inddrag gerne hvor og hvordan følelserne mærkes i kroppen. Gradvist viser vi barnet, at alle følelser kommer og går som tilstande og fornemmelser i kroppen og vi behøver ikke at bekæmpe vores egen psykologi.

Vi skal ikke fixe vores børns tanker og følelser, men hjælpe dem med at opleve det, de oplever.

Sæt fokus på, hvad barnet selv kan gøre

Hjælp dit barn med at fokusere på dét, som barnet reelt har magt over – nemlig hvad barnet selv kan gøre og ikke gøre. Tal med dit barn om, hvad han/hun kan gøre i den nuværende situation for at passe på sig selv og andre:

  • hvad er fornuftigt adfærd i forhold til at undgå smitte (så der ikke er for mange, der bliver smittet samtidig)
  • hvordan kan barnet fornuftigt håndtere det, hvis hygiejneregler ikke overholdes (som også udtrykker tillid til, at alle gør deres bedste)
  • hvad kan dit barn gøre for at bidrag til, at det bliver en god start for alle (som også medtænker de kammerater, som dit barn ikke leger så tit med)  
  • hvordan kan dit barn være inkluderende overfor evt. fraværende, kronisk syge klassekammerater, som ikke skal starte i skole nu
  • hvad er omsorgsfuld adfærd, som dit barn kan udvise i klassefællesskabet?

Samfundssind er dét, vi hver især gør overfor hinanden

Hvordan man drager omsorg for de sårbare i et fællesskab, har afgørende indflydelse på, hvor omsorgsfuldt et fællesskab, der opbygges.

Lav aftaler med forældregruppen i klassen om, hvordan I vil håndtere evt. sygdom i en klassekammerats familie og evt. fravær/isolation, så ingen bliver glemt af fællesskabet. Tænk også langsigtet, hvordan ser ”samfundssind” ud i jeres børns klasse i forhold til legeaftaler og fødselsdage mv.

Læs andre indlæg

Menu