ACT til professionelle

ACT skaber øget psykologisk fleksibilitet

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en moderne metakognitiv-adfærdsterapi. ACT trækker bl.a. på accept- og mindfulnessprocesser med henblik på at skabe øget psykologisk fleksibilitet og fremme et adfærdsrepertoire, der afspejler den enkeltes personlige værdier og har fokus på at øge den samlede livskvalitet.

Psykisk sundhed og robusthed handler om psykologisk fleksibilitet. Psykologisk fleksibilitet er evnen til at kunne håndtere ubehagelige og uønskede tanker og følelser, som de viser sig i vores krop og vores bevidsthed og ændre eller fastholde en adfærd, der er mere anvendelig i forhold til den enkeltes valgte værdier.

For at øge den psykologiske fleksibilitet, er der med Acceptance and Commitment Therapy fokus på at hjælpe klienter med at:

  • udvikle en accepterende, ikke-dømmende, kærlig og medfølende tilgang til sig selv og indre oplevelser (følelser, tanker og kropslige fornemmelse) – også de uønskede
  • komme mere i kontakt med, hvad der giver mening og værdi for den enkelte og øge evnen til at gribe nuet og handle (commited) på det.

Accepter med sindsro de ting, som du ikke kan ændre. Ha’ modet til at ændre de ting, som du kan – og visdom til at se forskellen.

Bestil tid

Er du klient, kan selv du booke og ændre din tid her.

Online samtale

Klik på dette link, lige før din session starter. Så kommer du ind i mit online venteværelse, hvorfra jeg lukker dig ind til vores samtale på det tidspunkt, vi har aftalt.

ACT bygger på RTF

ACT står på skuldrene af tidligere tiders psykologiske teorier og filosofiske grundantagelser og er den psykoterapeutiske metode, som udspringer af ”Relational Frame Theory” (RFT), hvis filosofiske grundlag er ”kontekstuel funktionalisme”: 

 

Relational Frame Theroy (RFT) er en teori om, hvordan sprog og tænkning muliggør, at vi mennesker når som helst kan komme i kontakt med lidelsesfulde oplevelser i form af ubehagelige erindringer fra fortiden og skræmmende forudsigelser om uønskede scenarier i fremtiden.

 

Fordi vi mennesker har sprog, der kan skabe relationer til for- og fremtid og kan trække lidelsesfulde oplevelser frem, kan vi ikke undslippe livets lidelse ved situationelt at fjerne os fra den.

 

Vi kan heller ikke aflære oplevelser, læring og erfaringer. Alt lagrer sig i et netværk af forbindelser, som udbygges via den måde, sproget skaber relationer mellem erfaringerne på.

 

Kontekstualisme bygger på antagelsen om, at der ikke findes én objektiv sand forståelse i verden. Al menneskelig handling og mening må forstås i en kontekst. Kontekstualisme forgrener sig i en deskriptiv og en funktionel retning:

 

Den deskriptive kontekstualisme ligger til grund for en anden psykoterapeutisk retning, nemlig den narrative og socialkonstruktionistiske, der har fokus på interventioner i forhold til de sproglige beskrivelser/narrativer.

 

ACT bygger på funktionel kontekstualisme og har fokus på at arbejde med, hvor funktionel en given handling er i en given kontekst.

ACT bygger på funktionel kontekstualisme og har fokus på at arbejde med, hvor funktionel en given handling er i en given kontekst.

Fokus på vores forhold til lidelse

Med udgangspunkt i disse forståelser af psyken og psykologiske problemer, arbejder vi i ACT med vores måde at forholde os til lidelsen, og hvorvidt denne forholden er funktionel/nyttig eller ej i forhold til det, som vi ønsker at opnå.

Problemet er altså ikke lidelsen i sig selv f.eks. i form af symptomer, diagnoser, fortidige traumer m.v. Problemet er, hvorvidt vi forholder os til lidelsen på en måde, der er nyttig og hjælpsom i forhold til det liv, som vi ønsker at leve.

Uhensigtsmæssig kamp- og flugtstrategi

Når vi oplever smertefulde og ubehagelige indre tilstande, er vi tilbøjelige til at havne i en mental krig med os selv, hvor vi rigidt kan blive optagede af at komme væk fra ubehaget.

Hjernen reagerer på det indre ubehag, som om det er en reel ydre trussel og aktiverer vores kamp- og flugtberedskab. I den vestlige verden er vi samtidig omgivet af kulturelle myter om, at psykisk sundhed er at være positiv, glad og fuld af selvtillid, og når vi ikke er det, så skal det fikses.

Når der er tale om en ydre trussel, så er kamp, flugt og undgåelse effektive strategier, som reelt kan reducere truslen. Når vi håndterer vores eget følelsesliv på samme måde, kan det forværre problemet.

Forskning viser, at jo mere vi prøver at kontrollere og undslippe vores indre ubehagelige oplevelser, desto mere opmærksomhed tiltrækker disse tilstande og desto større intensitet og fylde får de i vores liv. Vi kan komme til at glemme resten af verden og indskrænke vores engagement i det, som ellers giver vitalitet og mening og herved forstørrer vi problemerne yderligere.

Pain
+ Willingness to experience the pain
= VALUE BASED LIVING

Pain
+ Struggling to not experience the pain
= SUFFERING

Fordi kampen med lidelsen er problemet, er ACT også en transdiagnostisk model og metode, der har dokumenteret effekt på en bred vifte af psykiske lidelse. Dertil handler ACT ikke kun om håndtering af psykisk lidelse, men om at hjælpe den enkelte med at leve et rigt og meningsfuldt liv.

Fravær af lidelse giver ikke i sig selv et liv med mening og mål. Livet leves, når vi er engagerede i de ting, som giver personlig værdi, som er værd at kæmpe for.

En model for psykologisk fleksibilitet

Det primære terapeutiske redskab i ACT er en model, der kaldes ”Hexaflexen” (se billede nedenfor). Navnet henviser til, at modellen er en hexagon (hexa) med fokus på fleksibilitet (flex). Modellen beskriver de 6 kerneprocesser, som definerer det terapeutiske arbejde i ACT.

De 6 kerneprocesser i ACT

Nedenfor kan du læse mere om de 6 kerneprocesser, og hvordan de hver især kan bringes i spil i klient-terapeut samarbejdet med fokus på klientens proces.  

De 6 processer præger i mere eller mindre grad konstant vores måde at være i verden på

I terapien er vi i ACT kontinuerligt – fra det ene øjeblik til det næste – opmærksomme på, om klienten er fanget ind i sine tanker og fortællinger (fusion) eller tager en position, hvorfra disse betragtes (defusion).

Vi har øje for, hvilke indre tilstande som træder frem i klienten. Når det er hjælpsomt, henleder vi klientens opmærksomhed på, hvordan klienten relaterer til disse tilstande (accept eller kamp), så klienten i den terapeutiske session også træner sin opmærksomhed på dét, som sker lige nu og her (kontakt med nuet) i klientens ”mind” og som kan betragtes og observeres af klienten (selvet som kontekst).

Det er også vigtigt, at klienten træffer aktive valg om, hvordan han/hun ønsker at forholde sig til sig selv og sit liv (værdier) samt hvilke handlinger og adfærdsrepertoire, som terapien hjælper til at opbygge (engageret handling) via traditionelle adfærdsterapeutiske metoder, som f.eks. eksponering, social færdighedstræning, adfærdsaktivering m.v.

Præcis samme opmærksomheder kan vi som psykologer/psykoterapeuter rette mod os selv. Med udgangspunkt i de 6 processer kan du altså i ACT-supervision lægge vægt på klientens process og/eller på dig selv og din egen måde at indgå i processsen med klienten på. 

ACT Hexaflex til assessment

I terapien er fokus på interventioner, der sigter mod den eller de processer, hvor klienten virker til at være mest fastlåst. Følgende forhold kan overvejes i en sådan assessment:

(inspireret af Kelly G. Wilson)

ACT – et fint supplement til traditionel kognitiv terapi

ACT adskiller sig fra traditionel kognitiv terapi og kognitiv adfærdsbaseret terapi (KAT/CBT) ved ikke at arbejde med at ændre uhensigtsmæssige og tanker til mere hensigtsmæssige tanker (forandre tankeindholdet).

I stedet arbejdes der i ACT med at lære en accepterende tilgang til tankeindholdet. Fokus er rettet mod at få en anden relation til sine tanker. Her minder ACT og metakognitiv terapi om hinanden og begge tilhører således 3. bølge kognitiv terapi.

En anden forskel på ACT og andre kognitive metoder er, at ACT har større fokus på personlige værdier og eksistentielle spørgsmål. Der arbejdes ligesom i Eksistentialistisk psykoterapi med mening og valg.

Dertil inddrager ACT mindfulness-processer for at øge klientens opmærksomhed på egne tilstande og for at skabe en mere kropslig og direkte sansemæssig kontakt med disse – også når de er ubehagelige og uønskede.

Endelig trækker ACT på en overflod af oplevelsesbaserede øvelser til at fremme processer, som bidrager til at øge den psykologiske fleksibilitet.

Både kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT), metakognitiv terapi og ACT kommer fra den adfærdspsykologiske tradition, hvor man arbejder med adfærdsanalyser. Baseret på klientens erfaringer ser man på, hvor hensigtsmæssig en given adfærdsrespons er i forhold til, hvad klienten ønsker at opnå. Det, der fungerer, søges forstærket, og det, der ikke fungerer søges begrænset.

I både ACT og de øvrige kognitive adfærdsterapier er de psykologiske teorier forankret i forskning og evidens.

Derfor har jeg valgt at arbejde med ACT

Jeg begyndte at arbejde med ACT, Acceptance and Commitment Therapy, da det stort set var ukendt i Danmark. De færreste fagfolk vidste på det tidspunkt, hvad metoden gik ud på.

Det var næsten uhørt at tale om at arbejde med accept og villighed til at være med lidelsen frem for at arbejde med symptomreduktion. Men det gav så meget mening for mig, at mennesker grundlæggende opfattes som intakte og ikke defekte – at der ikke er noget, som skal tages væk og fjernes, før vi er okay.

Vi er præcis, som vi skal være. Det er forholdet til vores lidelse, der er problemet og ikke lidelsen i sig selv.

At arbejde med at åbne os for det, som gør ondt frem for at bekæmpe vores egne indre psykiske tilstande, handler for mig om at komme hjem til os selv. I ACT fandt jeg en metode, som handler præcis om det, og ACT hjælper mig med at komme hjem og være mig selv – både i og uden for terapien.

Min ACT baggrund

  • Jeg har taget en 2-årige specialistgodkendt efteruddannelse i ACT, bestående af 100 timers undervisning og 60 timers supervision af erfaren ACT-psykolog.
  • Jeg har gennem de sidste cirka 10 år deltaget i talrige kurser og workshops og modtaget undervisning af de dygtigste internationale eksperter i ACT, bl.a. grundlæggerne af ACT Kelly Wilson og Russ Harris.
  • Supervision er en integreret del af min faglige udvikling og sikrer høj kvalitet i mit arbejde. Jeg har modtaget over 200 timers ACT-baseret supervision på eget klinisk arbejde, heraf 30 timers supervision af videooptagelser af mine ACT-færdigheder.
  • Jeg vil lære af de dygtigste. Derfor modtager jeg fast supervision hos Ph.d. Robyn Walser, som er forfatter til flere lærebøger om ACT samt en af de mest anerkendte undervisere og ACT-psykologer i verden.
  • For at følge med i den seneste udvikling og have fingeren på pulsen har jeg deltaget på flere internationale ACT-konferencer, seneste ACBS World Conference Online, 2020.
  • Som medlem af Association for Contextual Behavioral Science (ACBS) holdes jeg opdateret inden for den nyeste forskning på området.
  • I 2020 deltager jeg i et forskningsprojekt på Københavns Universitet, som har til formål at belyse effekten af psykoterapi i behandlingen hos praktiserende psykologer.
Menu

COVID-19!
Forholdsregler per 1. september 2020

Online samtaler prioriteres som primær konsultationsform, men der kan ved behov aftales samtaler med fysisk fremmøde i min klinik.

Du kan læse mere om, hvordan online terapi foregår her.

Jf. Sundhedsstyrelsens seneste retningslinier, anbefales det,  at onlinekonsultationer fortsat er den primære konsultationsform samt at fysisk fremmøde begrænses til, når det er nødvendigt, baseret på en konkret vurdering af den enkeltes behov.

Du kan læse retningslinierne her.

Ved fysisk fremmøde i klinikken gælder følgende forholdsregler:

  • Aflys, hvis du har symptomer eller har været sammen med nogen, der har.
  • Kom ikke før din aftalte tid aht. pres på venteværelset.
  • Medbring evt. egne drikkevarer, der serveres ikke drikkevarer i klinikken.
  • Der står håndsprit ved indgangen, som bedes anvendt ved ankomst.
  • Der gives ikke håndtryk og der overholdes så vidt muligt 2m afstand.
  • Dørhåndtag og kontaktflader afsprittes efter hver samtale.
  • For anonymt at kunne opspore evt. smittespredning, bedes du installere “Smitte-Stop” app på din telefon. I modsat fald kan jeg skulle oplyse dit navn til sundhedsmyndighederne, dersom der skulle opstå smittespredning i min klinik.