Egenterapi for psykologer

Sæt fokus på dig selv med egenterapi og personligt udviklingsarbejde

Som psykolog bruger du dig selv som det vigtigste redskab i dit arbejde. For at kunne støtte dine klienter med nærvær og empati uden at belaste dig selv, er det vigtigt, at du også tager dig tid til at arbejde med dine egne mønstre og sårbarheder. Egenterapi er en mulighed for at styrke dig selv – både som menneske og som professionel.

Hvorfor personlig udvikling og egenterapi?

Egenterapi og personligt udviklingsarbejde er en unik mulighed for at fordybe dig i, hvordan du relaterer til dig selv og dit arbejde som psykolog. Det kan handle om:

  • Udfordringer og egne reaktioner i rollen som psykolog.
  • Egenomsorg og hvordan du tager vare på dig selv i et krævende og givende arbejde med menneskelig lidelse.
  • Usikkerhed og tvivl i forhold til egne evner.
  • Mulighed for at arbejde med dig selv i din rolle som terapeut og med det, du har med dig.
  • Personlige udfordringer i dit privatliv
  • Forebyggelse og håndtering udbrændthed og pres

Personligt udviklingsarbejde giver dig plads til at udforske disse temaer, både i forhold til din professionelle rolle og i et bredere livsperspektiv.

Bestil tid

Er du klient, kan selv du booke og ændre din tid her.

Online samtale

Klik på dette link, lige før din session starter. Så kommer du ind i mit online venteværelse, hvorfra jeg lukker dig ind til vores samtale på det tidspunkt, vi har aftalt.

Egenterapi – når livet slår hårdt

I egenterapi handler det om din egen terapeutiske proces i forhold til svære livssituationer, hvor du kan have brug for en erfaren psykolog, som er vant til at arbejde med terapeuter i terapi.

Jeg har fokus på, hvordan du i mødet med din egen sårbarhed kan udvikle øget rummelighed og accept overfor dig selv og samtidig tage skridt i retning af det, som er vigtigt og betydningsfuldt for dig – også når livet slår hårdt.

Egenterapi hjælper dig ikke kun i forhold til de ting, du kæmper med. Egenterapi giver dig også mulighed at opleve at sidde i den terapeutiske stol og på egen krop opleve det, du beder dine klienter om. Denne erfaring vil hjælpe dig med at udvikle en større ydmyghed over for opgaven som hjælper og styrke dine evner til at møde klienter med autencitet og nærvær.

Egenterapi kan både bidrage til en øget omsorg for og accept af dig selv – og gøre dig til en mere empatisk behandler.

Personlig udvikling og egenterapi styrker din faglighed

Egenterapi og personlig udvikling går et skridt videre end supervision og sætter fokus på dine egne mønstre og udfordringer – både i og uden for arbejdet. Det er en mulighed for at opdage blinde vinkler og styrke dig personligt som behandler, så du kan udvikle dig og trives i faget på lang sigt.

Jeg tilbyder egenterapeutiske forløb til alle former for behandlere og terapeuter. For psykologer under praksisuddannelsen eller på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse, vil et egenterapeutisk forløb hos mig kunne tælle i denne uddannelse, fordi jeg er godkendt specialist og supervisor i psykoterapi.

“For i sandhed

at kunne hjælpe en anden,

må jeg kunne forstå

mere end ham

– men dog først og fremmest

forstå det, han forstår.

Al sand hjælpen begynder

med denne ydmygelse.”

 

Citat: Søren Kierkegaard

En del af din praksisuddannelse eller specialistuddannelse

Praksisuddannelsen: Hvis du gennemfører praksisuddannelsen efter den nuværende overgangsordningen, kan op til 25 timers egenterapi medregnes i det samlede krav om 160 timers supervision. I den nye kompetencebaserede praksisuddannelse, som forventes at kunne påbegyndes i 2027, er regler for evt. medregning af egenterapi uafklaret.

Specialistuddannelsen: På specialistuddannelsen i psykoterapi kræves 80 timers personligt udviklingsarbejde, som blandt andet kan omfatte egenterapi. På de øvrige specialistuddannelser er kravet som udgangspunkt 40 timer. Du kan læse mere om kravene til specialistuddannelsen i psykoterapi.

Du kan begynde i egenterapi allerede efter din kandidateksamen. Overgangen fra studerende til praktiserende psykolog kan være både spændende og udfordrende. Når du begynder at bruge dig selv som redskab i det terapeutiske arbejde, vil du ofte møde personlige reaktioner, tvivl og dilemmaer, som kan være værdifulde at undersøge. Egenterapi giver dig mulighed for at arbejde med disse processer og udvikle en større forståelse af dig selv – både som menneske og som psykolog.

Kontakt mig endelig – hvis du søger en terapeut til din egenterapi

Jeg har stor erfaring med at have psykologer i egenterapi – både som del af deres faglige udvikling og som støtte i svære livssituationer.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.