Kursus i fødselsreaktioner hos kvinder og mænd
Er du psykolog og vil du gerne fordybe dig i hvad en fødselsreaktion helt præcist er, forstå hvilke andre psykiske udfordringer der grænser op til en fødselsreaktion og blive skarp på hvordan en fødselsreaktion kan behandles? Dette kursus er det første danske kursus for psykologer på vej mod specialistgodkendelse i emnet fødselsreaktion.
Underviserne er Danmarks førende forskere og klinikere inden for emnet:
Undervisere: Svend Aage Madsen, Johanne Smith-Nielsen, Anna-Katherine Højland, Trine Munk Olsen og Helle Birkholm-Buch
Du vil blive indført i hvad en fødselsreaktion er ud fra forskningsmæssige betragtninger er og hvordan det kliniske billede af en sådan reaktion kan variere.
Du vil lære at skærpe de transdiagnostiske overvejelser og blive bekendt med bestemte typer behandlingsmuligheder. Kurset bevæger sig ikke i en bestemt terapeutisk retning, i stedet opnås en forståelse af underliggende mekanismer i forskellige typer fødselsreaktioner, og hvordan der kan arbejdes målrettet med disse.
På kurset vil der både arbejdes dybdegående med forståelse og behandling af efterfødselsreaktion hos mødre og fædre, samt forståelsen af hvordan fosteret påvirkes af reaktioner der allerede starter i graviditeten, ligesom kursisterne vil blive bekendt med forståelse og behandlingsmuligheder når en fødselsreaktion påvirker samspillet mellem den ramte og det
spæde barn.
Program
- Hold 3, 2022:
- 22.-23.. april, 6.-7. maj og 20.-21. maj 2022.
Sidste tilmeldingsfrist 1. marts 2022.
Undervisningsdagen den 21. maj afholdes kun online. De øvrige dage kan du deltage fysisk eller online efter eget valg.
- 22.-23.. april, 6.-7. maj og 20.-21. maj 2022.
- Hold 2, 2021:
- 7. og 8. maj, 4., 5., 25. og 26. juni.
- Hold 1, 2021:
- 21. 22. og 23. januar, 1. marts og 8.-9. april (9-16 alle dagene)
Dag 1: Johanne Smith Nielsen: Hvad er en fødselsreaktion
- Definition, diagnostik og transdiagnostik
- Screening: Hvorfor og hvordan
- Risikofaktorer i forbindelse med udvikling af en efterfødselsreaktion
- Konsekvenser for mor og barn
Dag 2: Johanne Smith Nielsen: Tilknytning og samspil
- Risikovurdering
- Kort om tilknytning
- Fødselsreaktioners mulige betydning for samspil og tilknytning
- Mulige typer af interventioner
Dag 3 og 4: Svend Aage Madsen: Mænd og fødselsdepression (6. og 7. maj)
- Mænds psyke, skjulte psykiske problemer og måder at udtrykke psykiske tilstande på
- At have psykiske problemer, at søge hjælp og at være patient
- Manden som far og den nyeste viden om mænds forhold til forældreskabet
- Fødselsdepression – “perinatal depression” – hos fædre: Udbredelse, karakteristika, screening mv.
- Behandling af mænd med fødselsdepressioner – før og efter fødslen: Tilbagetrækning – Vrede – Hurtigt væk fra smerte – Overvældende følelser – Ambivalens
- Behandlingsmål: Lettelse af faderens tilstande og styrkelse af hans tilknytning til barnet.
Dag 5: Anna-Katherine Højland
- Depression i graviditeten: Klinisk billede og behandling
- Prænatal tilknytning: Stadier af tilknytning – Screening – Behandling – Casearbejde
Dag 6: Anna-Katherine Højland, Helle Birkholm-Buch og Trine Munk Olsen
- AK: Sårbarheden ved at blive forældre gennem fertilitetsbehandling
- HB: Sårbarheden ved at blive forældre til tvillinger
- TM: Nyeste forskning om risikofaktorer og konsekvenser
Tilmelding efter først-til-mølle princip. Max. 50 deltagere.
Praktiske oplysninger
Hvor: Grønløkkevej 8d, 5000 Odense C – alternativt mulighed for online deltagelse. Dag 6 er kun online.
Pris: kr. 7.500,- for alle 6 dage.
Forplejning: Du har mulighed for selv at tage mad med. Der er køleskab til rådighed, hvor du kan opbevare din mad. Dertil er det muligt at bestille mad til kr. 600,- for alle 6 dage. Kaffe, te og vand er inkluderet i kursusprisen.
Tilmelding
Foregår ved at skrive mail til gro-kursusudbyderne@protonmail.com, hvorefter tilmeldelsesblanket og betalingsinformation bliver sendt til din mail.