Her får du overblik over alt, hvad du har brug for at vide, for at føre en udførlig og effektiv journal
Det er altid en god idé, at udvikle nogle gode vaner, når det kommer til at føre journal. Journalen er både en beskyttelse af kontinuiteten i klientens behandlingsforløb samt klientens mulighed for at kigge dig i kortene og få indsigt i sin egen behandling.
Dertil er journalen også din dokumentation for, at du har udført et forsvarligt behandlingsarbejde i overensstemmelse med vores stands etiske retningslinjer og lovgivning.
God journalføring er din sikkerhed for, at du får passet på både din klient og dig selv.
Journalen er klientens ejendom
Der skal føres journalnotat i forbindelse med enhver klientkontakt og det er god skik at gøre straks efter samtalen er afsluttet eller senest samme dag.
Journalen bør betragtes som klientens ejendom og bør føres på en måde, så klienten kan genkende sig selv i dine notater, hvis klienten skulle ønske at få journalen udleveret.
Du bør ikke bruge journalen, som dit eget arbejdsredskab til egne arbejdsnotater. Journalen er tiltænkt klienten med fokus på løbende dokumentation af klientens behandlingsforløb. Hensigten er, at behandlingstiltagene kan følges og redegøres for på et evt. senere tidspunkt.
Når du fører journal så tænk både i, hvad klienten skal kunne se og hvad du skal kunne dokumentere. Hvis en klient skulle klage over dig til Psykolognævnet, vil du via journalen kunne gå tilbage og redegøre for dit behandlingsforløb også selv om det er lang tid siden, at du har set klienten. Journalen er altså også din sikring af dig selv som psykolog.
Sørg for at overholde både vores stands etiske principper og Psykologlovens krav omkring journalføring.
Skriv så din klient kan genkende sig selv.
Skriv så det kan forstås af andre i din faggruppe.
Skriv kort og præcist, men så du får det nødvendige med og overholder psykologstandens etiske og lovgivningsmæssige retningslinjer.
Skriv så du får dokumenteret behandlingens indhold og forløb samt dens progression/effekt.
Skriv velorganiserede notater, så du skaber struktur og overblik over journalens indhold.
Skriv så du dokumenterer dit arbejde og beskytter dig selv.
Etiske principper for psykologer
Her finder du Etiske Principper for Nordiske Psykologer, som beskriver et sæt etiske adfærdsregler for vores professionsudøvelse. Dem bør du kende.
I korte træk handler de etiske principper om:
1. Respekt
Respekt for klientens rettigheder og værdighed. Hvilket handler om varetagelse af fortrolighed i forhold til tavshedspligt, informeret samtykke og inddragelse i egen behandling.
2. Kompetence
Kompetence handler bl.a. om, at der skal arbejdes i overensstemmelse med videnskabelige principper og underbygget erfaring samt at der tilstræbes en løbende faglig udvikling.
3. Ansvar
Ansvar indebærer, at du som psykolog tager ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af dit arbejde og samtidig er bevidst om, at du af andre opleves som repræsentant for din stand og forvalter din praksis i overensstemmelse med dette ansvar.
Det inkluderer bl.a., at du, når du har påtaget dig det professionelle ansvar for en opgave/et behandlingsforløb, så vidt muligt indgår en tilfredsstillende aftale med din klient om forløbet og dets afslutning. Dette ansvar afgives ikke, før aftalen er opfyldt eller du har viderehenvist klienten til en anden psykolog. Det er altså en del af dit etiske ansvar at sørge for at sikre kontinuitet og stabilitet i behandlingsforløbet, indtil det er afsluttet.
4. Integritet, redelighed, tydelighed
Dette handler om, at du som psykolog optræder ærligt, upartisk og respektfuldt over for relevante involverede parter. Du tilstræber at synliggøre og klargøre din egen rolle i de forskellige sammenhænge, du arbejder i.
Integritet, redelighed og tydelighed handler også om, at du på forhånd informerer om de økonomiske vilkår for samarbejdet og hvilke rammer, der behandles indenfor. Det kan f.eks. være i forhold til hvilke problemstillinger klientens bevilling, henvisning eller visitation muliggør, at I kan arbejde med i terapien. Det kan også være i forhold til, hvornår behandlingen vurderes afsluttet og om der mulighed for efterfølgende vedligeholdende samtaler eller ej mv..
Det er også god etik, at du altid oplyser om tavshedspligt, journalpligt og oplysningspligt, så disse rammer for samarbejdet også er tydelige for klienten.
Du kan aldrig på forhånd vide, hvornår der kan opstå en bekymring omkring en klient, som kræver, at du håndhæver din oplysningspligt. Derfor bør du altid informere alle nye klienter om, hvad oplysningspligten betyder og hvordan de kan forvente, at du vil agere, hvis det skulle blive aktuelt.
Som psykolog bør du undgå ikke-faglige relationer til dine klienter, som kan reducere den professionelle distance og føre til interessekonflikter eller udnyttelse. Det gælder også, efter at klientens forløb er afsluttet.
Psykologer skal være opmærksomme på, hvordan intimitet og seksualitet direkte og indirekte kan påvirke relationen mellem psykolog og klient. Psykologer undgår altid private og seksuelle relationer til deres klienter uanset på hvis initiativ disse måtte foranlediges.
5. Etisk refleksion
Etik refleksion handler bl.a. om, at du, som psykolog, ved enhver beslutning om at påtage dig eller afvise en opgave reflekterer over mulige etiske dimensioner. På den måde skabes og nuanceres den nødvendige bevidsthed om etiske spørgsmål i dit arbejde allerede inden, du påtager dig en opgave.
Det kan f.eks. være refleksioner over de etiske dilemmaer, som kan opstå, hvis en pårørende til en igangværende klient søger terapi hos dig, eller en klient søger terapi hos dig, fordi I har fælles bekendte.
Den etiske refleksion er også en proces, som foregår kontinuerligt i de valg, du fortløbende træffer med dine klienter.
En opmærksomhed på hele tiden at have fortløbende etiske refleksioner omkring dit arbejde, gør det muligt for dig at identificere etiske dilemmaer, som evt. kræver kollegial drøftelse, supervision eller rådgivning fra Psykologforeningen.
Psykologlovens krav til journalen
Her kan du læse mere om journalpligten, som alle autoriserede psykologer skal leve op til. Psykologforeningen anbefaler, at ikke-autoriserede psykologer også følger disse regler.
Det fremgår af journalpligten at:
”En journal skal indeholde alle væsentlige oplysninger om det forløb, den enkelte klient er i gang med. Det vil sige både faktiske og behandlingsmæssige oplysninger. Desuden skal den indeholde oplysninger om aftaler, der er indgået og samtykke der er givet. Det, der står i journalen, skal være genkendelig for klienten, og at den skal kunne læses og forstås af en anden psykolog.”
Her finder du Psykolognævnets retningslinjer for aut. psykologer: Jf. Bekendtgørelse om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser, § 3. skal en journal indeholde oplysninger om:
- Stamdata
Klientens navn, alder og bopæl/adresse oplysninger. - Henvendelsesårsag
Årsagen til klientens henvendelse, herunder om klienten er henvist og af hvem. - Behandlingsopdrag og -ramme
Information om, hvad sigtet med behandlingen er, dvs. hvad målet med terapien skal være.
Dertil information om en evt. behandlingsramme, hvis du har fået en sådan fra en evt. henvisende tredjepart. - Evt. foretagne undersøgelser
Information om foretagne psykologiske undersøgelser, vurderinger og tilhørende råmateriale/-besvarelser. - Iværksat behandling / behandlingsfokus
Information om hvilken psykologisk behandling og rådgivning, du har iværksat og arbejder med, dvs. det behandlingsmæssige fokus. - Oplysninger klienten har fået om behandlingen
Information om hvilke oplysninger, klienten har fået om den psykologiske behandling/metode, rådgivning, eller undersøgelse. - Modtagne eller videregivne oplysninger
Hvis du har modtaget, indhentet eller videregivet oplysninger om klienten, bør det fremgå af journalen og modtagne informationer bør indgå i sit fulde omfang i selve journalen. Hvis du har anbefalet klienten at henvende sig til en anden aktør i sundhedssystemet eller søge anden udredning / behandling, bør det noteres i journalen. - Samtykke
Hvis du har indhentet et samtykke fra en klient, skal det fremgå af journalen.
Dertil skal det fremgår af journalen, hvem der har foretaget den psykologiske rådgivning, undersøgelse eller behandling og hvornår journalnotatet er skrevet. Det kommer automatisk med i mange journalsystemer, men hvis det ikke er tilfældet, bør du sikre, at det tydeligt fremgår, hvem der fører journalen med både dit navn og din titel samt dato.
Hvis du er offentligt ansat, skal Offentlighedsloven også overholdes.
Journal skal opbevares i 5 år efter seneste journalnotat.
Det skal du have med i første journalnotat
Du skal have noteret stamdata, dvs. navn, bopælsadresse, fødselsdato og kontaktoplysninger som telefonnummer og email. Navn og kontaktoplysninger er ikke tilstrækkeligt.
Dertil skal du have noteret henvendelsesårsag og evt. hvem, der henviser / betaler for klientens forløb.
Du skal også have noteret, hvad du evt. har drøftet med klienten om behandlingsopdrag og -ramme, hvis du har fået en sådan fra en evt. henvisende tredjepart. Det kan både handle om hvor mange samtaler, der er bevilliget og om hvilke(n) problematik(ker) henvisningen/bevillingen vedrører (hvad der er opdraget i terapien) og det bør fremgå af første journalnotat.
I den første samtale er det en god idé, at få klarlagt klientens ønsker og forventninger til terapien og begynde at få omsat disse til en fælles målsætning. Du kan læse mere om målsætning i det terapeutiske arbejde her. Ønsker og målsætning kan noters med 1-2 sætninger i det første journalnotat.
Overvej evt. at have henvendelsesårsag, ønsker og målsætning stående øverst i alle journalnotater, så du hele tiden minder dig selv om den retning terapien skal have.
Du skal notere, hvilke oplysninger klienten har fået. Det handler om at notere, at klienten er informeret om tavshedspligt, oplysningspligt og journalpligt. Du bør ikke glemme at nævne oplysningspligten, du kan aldrig vide, hvornår der kan opstå en bekymring omkring en klient.
Derudover skal klienten informeres om sin behandling, dvs. din psykologiske tilgang og metode: Formuleringer som “Der arbejdes ud fra principperne i ACT og klienten er informeret herom”, er dækkende. Øv dig gerne på en kort elevatortale om, hvordan du arbejde, så du kan give klienten en kort og præcis forklaring.
Hvis der har været iværksat interventioner/behandling i den første samtale, bør du notere, hvilken behandling, der er iværksat: Formuleringer som “Vi aftaler, at arbejde med klientens måde at håndtere angsten på. Beh.fokus er problemet med kontrol” er dækkende. Arbejder du i et tværfagligt team, hvor flere behandlere har adgang til og skriver i journalen, bør dine notater være forståelige, også selvom dine kollegaer evt. ikke arbejder med ACT.
Hvis du har drøftet en evt. spørgeskemabesvarelse f.eks. stress- eller depressionstest eller lign. eller drøftet anden anvendt psykometri, bør dét, I har drøftet, også fremgå af journalnotatet. Det er ikke nok at bilægge klientens besvarelse/råscore i journalen, som du skal gøre. De informationer, som klienten har fået herom, skal også noteres i journalen.
Hvis du har modtaget informationer fra tredjepart om klienten, skal det også noteres, hvad der er modtaget fra hvem og det skal bilægges journalen.
Du bør også notere hvilke aftaler, der er indgået med klienten. Aftaler med klienten kan handle om alt muligt. Det kan f.eks. være, at klienten vil kontakte egen læge med henblik på evt. sygemelding eller aftaler om, at klienten vil udfylde et arbejdsskema til næste gang eller øve en særlig øvelse eller lignende.
Du har et etisk ansvar i forhold til at sikre kontinuitet i klientens forløb. Derfor er det en god idé, at du vejleder klienten om, hvordan sessionerne optimalt set bør planlægges og I bliver enige om en fornuftigt og realistisk aftaleplan, som noteres i journalen. Formuleringer som “Tider hver 2. uge”, “Næste gang er sidste gang” “Næste gang er til januar gr. klientens ferie” o. lign. er dækkende.
Husk løbende at notere evt. ændringer eller afvigelser fra jeres aftaleplan, så du har dokumentation for, at du har gjort dit for at sikre kontinuitet og optimale rammer for at bevare momentum i terapien.
Det kan være en god idé, at aftaleplan altid fremgår af alle journalnotater, f.eks. øverst sammen med henvendelsesårsag, klientens ønsker og terapiens målsætning.
Samtykke kan være skriftligt eller mundtligt, men du sikrer dig mod evt. misforståelse ved at indhente evt. samtykke skriftligt.
Samtykke kan f.eks. være relevant i forbindelse med evt. udlevering af informationer til betalende forsikringsselskab/kommune eller anden tredje part.
Samtykke kan også være relevant i forbindelse med behandling af børn under 15 år. Her kræves samtykke fra en forældremyndighedsindehaver, hvis forældrene er samboende og fra begge forældremyndighedsindehavere, hvis de er fraskilte. Ifølge Sundhedslovens pgf. 17 kan en patient fra det fyldte 15. år selv give samtykke til behandling. Forældremyndighedsindehaver skal dog informeres herom.
Du bør iflg. GDPR indhente samtykke til at opbevare og behandle personfølsomme oplysninger. Dertil er det en god idé at få samtykke til at måtte kontakte klienten ved evt. forsinkelse eller udeblivelser og manglende ny aftale.
Hvis du kan sende samtykkeerklæring elektronisk til alle nye klienter forud for opstart, så er du sikker på, at klienten har fået alt at vide og du behøver kun at gentage det væsentligste mundtligt i den første samtale.
Hvor meget, der skal med i det første journalnotat afhænger ikke kun af Psykologlovens krav. Den behandlingskontekst, du indgår i stiller også krav til, hvad der hører med til en første samtale og dermed til det første journalnotat.
I nogle behandlingssammenhænge er der krav om og behov for en grundig anamnese og assessment (klinisk udredning og vurdering), før den egentlige behandling iværksættes. Der er ofte anamnese skemaer/vejledninger, som du kan læne dig op af og du får forhåbentlig oplæring i og sparring omkring assessment i forhold til den patientgruppe, du skal betjene. Hvis ikke bør du søge vejledning og supervision.
Hvis du arbejder korttidsterapeutisk (dvs. indenfor en ramme af 5-12 samtaler) bør du ikke bruge hele den første session eller mere på anamnese og assessment. Assessment er en kontinuerlig opmærksomhed, hvor du løbende samler yderligere viden om klienten parallelt med, at du intervenerer terapeutisk.
I korttidsterapeutisk regi bør assessment i den første samtale kun fokusere på det mest nødvendige i forhold til at forstå klientens problem/henvendelsesårsag, herunder:
- Klientens forventninger og ønsker til terapien (se tidligere).
- Klientens psykiske tilstand og symptomer.
- Klientens livsførelse og funktionsevne.
Punkt 2 og 3 hænger sammen, men beskrives i det følgende adskilt.
Psykisk tilstand ved opstart giver et billede af, hvor forpint klienten er ved terapiens opstart. Det er en god idé, at notere 2-5 linjer herom i det første journalnotat. Det handler om:
- Hvor hyppigt og hvor længe problemerne/symptomerne har stået på? Inkl. om der har været tidligere psykiske problemer/traumer og behandling? Det er værd at arbejde traumeinformeret, dvs. være opmærksom på at traumereaktioner kan opstå længe efter selve traumet og hvis symptomerne skyldes traumer, kan have betydning for fokus for terapien.
- Hvor forpint / påvirket klienten er af disse problemer/symptomer? Inkl. dit kliniske indtryk af klienten, f.eks. fremtoning, kontaktform/adfærd, affekt, sprog, perception, kognition og evt. selvmordsrisiko?
- Hvor meget synes klientens hverdag og funktionsniveau at være præget? (se også Work-Love-Play-Health interviewet senere)
En kort beskrivelse af klientens psykiske tilstand ved terapiens opstart muliggør senere evaluering af terapiens fremgang og effekt. Det vil du kunne få brug for i forhold til evt. epikrise, udtalelse, vurdering eller statuserklæring, som du vil kunne blive bedt om at lave på din klients vegne.
Så selvom vi i ACT ikke måler terapeutisk fremgang på symptomreduktion, men derimod på psykologiske fleksibilitet målt på kapaciteten til at engagere sig i et værdibaseret liv, så er en kort beskrivelse af psykisk tilstand ved opstart alligevel godt at have med.
Hvordan klientens hverdag og funktionsevne er præget, kan du spørge ind til ved hjælp af Work-Love-Play-Health interviewet, som også giver dig et hurtigt indblik i vigtige livsområder, ressourcer og belastninger i klientens liv.
Work-Love-Play-Health interviewet (beskrevet i Strosahl et al. 2012: Brief Interventions for Radical Change) er en ACT baseret tilgang til hurtigt og effektivt (<10 minutter) at indsamle tilstrækkelig information om klienten livssituation og funktionsevne til, at du allerede i den første session kan begynde at gøre en forskel for klienten.
Hensigten med Work-Love-Play-Health interviewet er, at terapien kommer i gang så hurtigt som muligt. Videre assessment og casekonceptualisering gøres så parallelt med, at du intervenerer terapeutisk (se mere om casekonceptualisering her).
Et kort resumé på 5-10 linjer af de mest relevante oplysninger om klientens livssituation er tilstrækkeligt i det første journalnotat.
- Arbejdsliv, bl.a. hvor arbejder klienten, hvad laver klienten, om trives klienten med det og lign. (ressource/belastninger).
- Privatliv, f.eks. hvem klienten bor med, hvilke relationer der er en ressource/belastning i klientens liv.
- Fritid, dvs. hvad klienten laver, når klienten skal slappe af eller have det sjovt og hvem de er sammen med (netværk og interesser).
- Helbred, handler om motion, kost, søvn, stoffer, alkohol, altså hvordan klienten passer på sit helbred.
ACT er en transdiagnostisk psykoterapi, hvor fokus er på klientens kamp med sine symptomer – fremfor på symptomernes kvalitet eller ætiologi. Det indebærer, at du ret hurtigt kan arbejde med terapeutiske interventioner rettet mod den måde, hvorpå klienten møder sig selv og sine uønskede indre tilstande og i mindre grad behøver at forstå alt om baggrunden for disse tilstande.
Ambitionen er at hver eneste session skal gøre en forskel for klientens måde at møde sig selv og livet på. Dette arbejde går i gang så tidligt i terapien som muligt. Du skal altså ikke først indsamle en masse information og så først begynde at intervenerer i 3. eller 4. session.
Hvis du inviterer klienten til at ”afrapportere alt”, uden at du får skabt proces omkring det, så risikerer du, at klienten efter ”afrapporteringen” kigger på du og spørger: ”Hvad nu?”. Det er et svært udgangspunkt for en terapeutisk proces baseret på ACT, fordi ACT har så stor fokus på det processuelle og oplevelsesbaserede i nuet.
Sådan laver du effektive løbende journalnotater
Det tager tid at lære at skrive hurtige, effektive journaler og få en god rutine og det kan være fristende at tage sig god tid og være ekstra grundig.
Journalnotater skal dog være hurtige, korte noter om klientens session, som med rutine bør kunne gøre på cirka fem minutter.
Prøv derfor allerede fra start af at øve dig i at skrive dine journalnotater på kort tid. Denne rutine tvinger dig til at være kortfattet og præcis, fremfor at blive for omfangsrig og detaljeret.
Udover at journalføring skal leve op til de etiske og lovgivningsmæssige krav, så er journalføring meget et spørgsmål om at finde din personlige stil. Nedenfor kan du lade dig inspirere, af den måde vi gør det på hos os.
I min klinik skriver vi 5-10 linjer, hvor vi integrerer nedenstående 6 punkter, således:
- Punkt 1 er et fast element, som kopieres ind fra gang til gang.
- Punkt 2, 3 og 4 er de foki, vi har i vores løbende journalnotater.
- Punkt 5 og 6 er ad hoc elementer, som medtages, når relevant.
| 1. Overblik
Ca. 1 linje per punkt, kopieres ind fra sidste gang |
|
| 2. Siden sidst
Noter ca. 1-2 linjer per punkt |
|
| 3. Aktuelt
Noter ca. 3-6 linjer i alt |
|
| 4. Til næste gang
Noter ca. 1 linje eller mere |
|
| 5. Eventuelt
Noter efter behov |
|
| 6. Evaluering
Noter efter behov |
Noter f.eks.:
Det er ikke et succeskriterier, at klienten siger, at det er rart at komme og tale om problemerne. Det er heller ikke nok, at klienten føler sig høre og forstået. Livet skal blive større og villigheden til at opleve egne indre tilstand skal øges, før vi kan sige, at terapien har haft effekt. Hvis du har anvendt evalueringsspørgeskemaer, skal besvarelsen lægges i journalen og du skal notere det, der er drøftet med klienten. |
Ud over journalnotater knyttet til klientens sessioner, skal al øvrig relevant korrespondance også føres til journal og bilægges i sin fulde længde. Det gælder særligt, hvis du er offentligt ansat og derfor både er underlagt Psykologloven og Offentlighedsloven.
En god tommelfingerregel er, at journalen skal indeholde det, du gerne selv ville vide, hvis du skulle overtage forløbet fra en kollega.
Psykolognævnet har givet alvorlig kritik på forhold som:
– Manglende omhu, bl.a. manglende stillingtagen til om behandlingen gavner klienten samt mangelfuld journalføring.
– Manglende samvittighedsfuldhed, herunder brug af diagnostiske betegnelser uden belæg samt fjerndiagnosticering af personer i klientens netværk.
– Overskridelse af klientens personlige grænser, manglende adskillelse af privat og professionelt, bl.a. ved overinvolvering i en klients livsforhold.
– Manglende teoretisk og/eller observationsbaserede begrundelse for evt. udtalelser og vurderinger f.eks. i erklæringer.
Pas på dig selv – sørg for ordentlig forberedelsestid og sparring
Behovet for forberedelsestid varierer fra forløb til forløb og fra session til session. I en travl hverdag er der sjældent tid til længere forberedelse imellem klientsamtalerne og samtidig er det ikke tilfredsstillende, hvis den eneste forberedelsestid du har, er de få minutter, der er sat af til at gennemlæse seneste journalnotat, lige før din klient kommer ind ad døren.
Hvis du skal sikre dig tilstrækkelig forberedelsestid, kræver det planlægning.
Du kan f.eks. gøre det til en vane at afslutte arbejdsugen med at skimme den kommende uges aftaler igennem. Det giver dig mulighed for at planlægge hvor meget forberedelsestid, du skal sætte af til de enkelte klienter og tilrettelægge, hvornår du tager dig tiden til det.
Du får ikke kun passet på dine klienter ved at planlægge med ordentlig forberedelsestid. Du får også passet på dig selv og din egen kompetenceudvikling. Sæt tid af til at få læst op på de ting, som du har brug for forud for dine klientsamtaler, så du hele tiden dygtiggør dig i forhold til de specifikke problemstillinger og behov, som du møder hos de forskellige klienter.
Når du planlægger med og sætter forberedelsestid af, kan du med fordel også evaluerer på, hvad du gerne vil gøre anderledes og forbedre i din måde at skrive journaler på.
Hold fast i nysgerrigheden
Hvis det er nyt for dig at lave psykoterapi og føre journal, vil jeg anbefale dig at få feedback og supervision på din journalføring, så du kommer godt fra start.
Når du er mere erfaren, er det en god idé også at søge supervision på de rutineprægede aspekter af dit arbejde, som f.eks. journalføring, første samtale, målsætning i terapien mv.. Gør i ny og næ alle aspekter af din praksis til genstand for nysgerrig undersøgelse og overvejelse:
- Hvorfor gør du, som du gør?
- Er der andre måder at gribe det an på?
- Hvad gør andre i dit fag?
- Har du udviklet dårlige vaner, hvor du glemmer vigtige aspekter?
- Overholder du psykologstandens etiske og lovgivningsmæssige krav?
- Kan dine arbejdsrutiner planlægges anderledes, så du trives bedre?
- Passer dine rutiner og vaner til evt. nye arbejdsforhold og -opgaver?
- Overholder du de aftaler, du har lavet med dig selv, om hvor meget tid du skal bruge på en samtale, på journalnotat og på forberedelse eller skrider tiden, så opgaver hober sig op?
- Sætter du tid af til refleksion og faglig udvikling?
- Sætter du tid af til pauser, restitution og ikke-fagligt indhold og hvad der ellers skal til for at få passet på dig selv?
Husk at bruge din supervision til at udvikle dig indenfor alle aspekter af dit arbejde – både det udfordrende og det rutineprægede, så som journalnotater.
I supervisionsrummet, handler det ikke om at være dygtigt, men om at være nysgerrig på os selv.