Kathrine Skov

Kathrine

Psykolog i Roskilde – og online
LUKKET FOR NYE FORLØB

Oplever du, at du sidder fast i din tilværelse? Er du fortvivlet? Har du bekymringer og tanker, der myldrer derudaf og gør det umuligt at finde ro? Kæmper du med selvkritiske tanker og et dårligt selvværd? Og er det til tider svært at finde en mening med det hele?

Det er krævende at arbejde med det, som gør ondt i livet. Det har Kathrine den dybeste respekt for. Kathrine er utrolig empatisk og en skarp iagttager, som med nærvær og omsorg vil hjælpe dig med at tage et skridt ad gangen. Hun vil hjælpe dig sikkert gennem de livsomvæltninger, som du står i og/eller hjælpe dig i mål med de forandringer, som du har brug for. Kathrine har stor erfaring med at hjælpe mennesker, hvor manglende forandring er problemet, eller hvor alt for mange forandringer på én gang vælter det hele.

Hos Kathrine vil du opleve det terapeutiske rum som et trygt sted at dele det, som gør ondt. Du vil med det samme føle dig forstået i det svære, du står i. Og du vil få afklaring om, hvad der er værdifuldt for dig, og hvor du gerne vil ’lande’ i livet. Det kræver mod, vilje og motivation, og det kan Kathrine hjælpe dig med at mobilisere.

Kathrine er 36 år og bor med sin mand og datter i København. Når hun har fri, er det familielivet og fritidsinteresser som bl.a. historie, klima, musik, mennesker og god mad, der fylder.

Meningsgivende livsforandringer

Kathrine er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har en del års erfaring med at hjælpe mennesker, som ønsker at skabe personlige og meningsgivende livsforandringer. Det kan f.eks. være sparring til større livsbeslutninger og personlig udvikling.

Kathrine har arbejdet med både generel mistrivsel hos unge og voksne samt med børn og unge, der kæmper med bl.a. angst, kroniske smerter, misbrugsproblemer eller belastningsreaktioner.

Hun har stor erfaring fra beskæftigelsesområdet. Her har hun arbejdet med mennesker, som af forskellige fysiske og psykiske årsager ikke er kommet i gang med en uddannelse eller helt har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet. De har derfor også en historik med sig, hvor de har oplevet nederlag og i mange tilfælde mistet troen på sig selv.

Kathrine har desuden erfaring med behandling af stress, depression, fysiske begrænsninger og handicap, livskriser, mistrivsel, ensomhed og dårligt selvværd, familie- og parforholdsproblemer m.m.

Over 1.000 timers klinisk erfaring

Det er en kerneværdi i Kathrines arbejde hele tiden at udvikle og dygtiggøre sig.

Kathrine har gennemført sit autorisationsforløb, som indebærer over 1.000 timers klinisk erfaring parallelt med over 160 timers supervision. Hun afventer nu den endelige godkendelse fra Psykolognævnet, hvor der er cirka tre måneders behandlingstid.

Kathrine gennemgik i 2021 et træningsforløb i Acceptance and Commitment Therapy, ACT, som vi på klinikken anvender i vores daglige arbejde.

Læs mere om ACT her.

Gratis forsamtale med Kathrine

Få en fornemmelse af, om Kathrine er det rette match for dig og det, du har brug for. Bestil tid til en gratis forsamtale, før du bestemmer dig for, om hun skal være din psykolog.

Udfyld vores kontaktformular, og skriv i kommentarfeltet, at du ønsker at blive kontaktet med henblik på at få en gratis forsamtale med Kathrine. Du hører fra os inden for 24 timer.

Kontakt Kathrine

Du er altid velkommen til at kontakte Kathrine:

  • kontakt@birkholm.dk

Bestil tid

Er du klient, kan selv du booke og ændre din tid her.

Online samtale

Klik på dette link, lige før din session starter. Så kommer du ind i mit online venteværelse, hvorfra jeg lukker dig ind til vores samtale på det tidspunkt, vi har aftalt.

Menu