ACT-interventionen
Få større indblik i ACT-interventionen ’Kreativ Håbløshed’, som handler om at slippe kontrolagenten. Få input til, hvornår i terapien Kreativ Håbløshed er velegnet og en trin-for-trin introduktion til Kreativ Håbløshed med tilhørende spørgeguide, som kan hjælpe dig i gang med at bruge denne grundlæggende ACT-intervention i dit terapeutiske arbejde.
Hvad er Kreativ Håbløshed?
Kreativ Håbløshed er en terapeutisk intervention (en ’teknik’ indenfor ACT). ACT-interventionen er designet til at hjælpe klienter med at kæmpe mindre med indre, uønskede tilstande og skabe plads til, at villighed/accept kan træde i stedet.
Kreativ Håbløshed handler om at bringe klienten i kontakt med sine egne, levede erfaringer og validere og understøtte disse. Det er via klientens erfaring, at vi søger at belyse, hvordan klientens adfærd har virket i forhold til at håndtere det, som klienten kommer i terapi med og i forhold til det liv, som ønskes levet.
Forudsætningen for forandring
Kreativ Håbløshed handler ikke om at få klienten til at føle håbløshed. Ofte giver Kreativ Håbløshed klienten et håb om endeligt at kunne genvinde kontrollen over sit liv og slippe kampen med sine egne tanker og følelser. Men i ACT er ´håb´ ikke en forudsætning for, at klientens liv kan forandres – villighed er forudsætningen for forandring.
Når klienter oplever og evt. giver direkte udtryk for, at der ikke er noget, der virker, er det fordi, det er netop sådan, det er! Kontrolagendaen er håbløs. Det er ikke klienten, der er håbløs. Der er masser af håb for klienten og for at skabe et vitalt og meningsfyldt liv – hvis ikke vi skal bruge livet på at bekæmpe vores egen psykologi.
Det er unikt for ACT at fokusere på kontrolagendaen på denne måde. For nogle kan det være så nyt og anderledes at arbejde på denne måde, at man risikerer, at der springes lidt for hurtigt til arbejdet med de seks ACT-processer
En vigtig forudsætning for, at ACT-processerne kan skabe øget psykologisk fleksibilitet, er villighed. En forudsætning for, at villighed kan træde i stedet for kamp, er, at kontrolagendaen kan identificeres og slippes.
Kreativ Håbløshed er fundamentet for accept og er en så central del af det terapeutiske arbejde i ACT, at det næsten burde være en selvstændig 7. kerneproces i Hexaflexen.
Kreativ Håbløshed kan koges ned til to sætninger:
- Hvis du gør det, du plejer at gøre, så sker der det, der plejer at ske.
- Hvis det, du gør, ikke virker, så prøv noget nyt.
Oplevelsesmæssige undgåelse
Udgangspunktet for ACT-interventionen Kreativ håbløshed er, at de uønskede indre tilstande (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) fungerer som en trigger (en aversiv stimuli).
Triggeren igangsætter en reaktiv adfærdsrespons, der så reinforceres/forstærkes, fordi de umiddelbare konsekvenser giver en ønskelig emotionel lindring og lettelse. Når funktionen af adfærden er undgåelse af den aversive stimuli, taler man om oplevelsesmæssig undgåelse – dvs. fokus er på de kortsigtede konsekvenser, som opleves som ønskelige.
Når adfærden er styret af oplevelsesmæssig undgåelse, kan det på længere sigt have betydelige omkostninger for den enkeltes livsudfoldelse. Den enkeltes trivsel reduceres, når adfærden ikke er effektivt rettet imod dét, som giver mening og værdi for den enkelte, men alene handler om at undgå en aversiv stimuli.
Kreativ Håbløshed handler altså om at finde ud af:
- Hvad er det klienten ikke vil være med / ikke vil føle, tænke og mærke?
- Hvilken adfærd facilitere denne undgåelse?
- Hvilke omkostninger har denne adfærd?
Adfærdens ABC – funktionel adfærdsanalyse
Kreativ Håbløshed er en del af den funktionelle adfærdsanalyse, som du måske kender, hvis du har en behavioristisk baggrund og som handler om:
- Antecedant – Det, som skete lige forud for adfærd og som triggede adfærden.
- Behavior – Den adfærdsrespons, som automatisk aktiveres i nærvær af en uønsket/aversiv stimuli.
- Consequences – De adfærdsmæssige konsekvenser, som bidrager til at vedligeholde adfærdensresponsen.
Det er adfærdens ABC vi folder ud i Kreativ Håbløshed – holdt op imod det værdsatte liv, som ikke udleves. Dog er vi mere optagede af, hvad det er for tanker, følelser og sensationer, som klienten søger at undgå end vi er optagede af, hvilken ydre trigger, der igangsætter adfærden.
I ACT defineres adfærd som alt, individet gør. Det vil sige både den ydre adfærd, som forekommer i klientens liv, den indre mentale/sproglige adfærd, som klienten engagerer sig i og den adfærd, som klienten udfolder i terapisessionen med os, når noget smertefuldt og uønsket dukker op.
Hvorfor hedder ACT-interventionen Kreativ Håbløshed?
ACT-interventionen eller teknikken hedder Kreativ Håbløshed, fordi det handler om at skabe/kreere mulighed for villighed/accept ved at hjælpe klienten med at opdage, at kontrol af indre tilstande er en håbløs agenda. I forhold til at skabe et meningsfuldt og værdibaseret liv, virker kontrolagendaen ikke, tværtimod.
Kreativ Håbløshed er designet til at underminere kontrolagendaen med henblik på at skabe plads til villighed/accept.
Hvornår bruges Kreativ Håbløshed?
I mange tilfælde er Kreativ Håbløshed velegnet som den allerførste terapeutiske intervention. Kreativ Håbløshed kan bruges allerede i de(n) allerførste samtale(r), fordi vi herved etablerer et grundlag for at arbejde med villighed og accept og de øvrige ACT-processer.
Kreativ Håbløshed er dog ikke kun noget, vi kan starte terapien med. Det er også relevant at genbesøge ´kontrol som problemet´ i løbet af terapien og løbende bringe klienten i kontakt med egne erfaringer i forhold til, hvordan den indre lidelse mødes: Med kamp/flugt/undgåelse (kontrolagendaen) eller med villighed/accept/nærvær.
Hvis klientens undgåelses- og kontrolstrategier ikke er så gennemgribende og rigide, kan vi relativt hurtigt gå videre til at arbejde med mindfulness og acceptprocesser. Begrebet ’kontrolstrategi’ dækker ikke over bevidst planlagt adfærd, men blot over adfærdsresponser, som er udløst af aversiv stimuli.
Man kan sige, at ACT er en kontinuerlig funktionel adfærdsanalyse, hvor vi hele tiden holder øje med adfærdens funktion (inklusive den sproglige adfærd) og hjælper klienten med at klarlægge den adfærd, som er styret af oplevelsesmæssig undgåelse. Samtidig med at vi hjælper klienten med at kontakte sine indre oplevelser fra en ikke dømmende, mere accepterende og bevidst vælgende betragterposition, hvor personligt valgte værdier tilføres som styrende for adfærden.
Hvordan laver man Kreativ Håbløshed?
ACT-interventionen Kreativ Håbløshed laves ved at stille spørgsmål og undersøge, hvad det er klienten kæmper med, hvordan der kæmpes og hvordan kampen har virket i forhold til problemet og i forhold til klientens livsudfoldelse. Spørgsmålene skal tage udgangspunkt i at udfolde klientens egne erfaringer og validere disse.
Kreativ Håbløshed er ikke noget, vi psykoedukerer klienter om. Kreativ Håbløshed er en intervention, som skaber en proces, der faciliterer en oplevelsesbaseret erfaring med kampen, som problemet. Det er ikke problemet, der er problemet. Det er problemløsningen, der er problemet.
Via spørgsmål, fælles nysgerrighed og undersøgelse trækker vi klientens egne erfaringer frem.
- Hvad er problemet, og hvad hindrer det klienten i?
De uønskede indre oplevelser undersøges og valideres. - Hvad har klienten gjort for at løse problemet?
Den adfærd, der handler om oplevelsesmæssig undgåelse, kortlægges. - Hvordan har det virket i klientens liv?
Adfærdens “workability” undersøges: Er problemet løst på lang sigt? Hvilke omkostninger har adfærden for den værdsatte livsudfoldelse?
Klienten er ekspert på sit eget liv. Derfor handler det om at hjælpe klienten med at se de omkostninger, som kontroladfærden har. Du kan her inddrage metaforer og oplevelsesbaserede øvelser. Når dette medtages, kan processen se ud som beskrevet i nedenstående guide:
Kreativ Håbløshed – trin for trin introduktion
1.
Hvad er problemet?
Kreativ Håbløshed begynder med, at vi sammen med klienten undersøger, hvad klienten kæmper med? Hvad der bringer klienten i terapi? Vi er optagede af, hvad klienten ikke ønsker at føle, mærke, tænke, og kortlægge det, som klienten ser som problemet i forhold til at leve det ønskede liv.
De spørgsmål, vi stiller i denne del af processen, er ikke kun til indsamling af fakta. De skal hjælpe os til at leve os ind i dét, klienten kæmper med og ’mærke’ den smerte, klienten kommer med. Derfor undersøger vi, hvad klienten lægger i evt. overordnede kategorier, som f.eks. ’angst’ eller ’smerte’ for at få udfoldet, hvordan det opleves for netop dette menneske.
Spørgeguide med nogle mulige spørgsmål:
- ”Hvad er det, du gerne vil have hjælp til?”
- ”Hvad er det, du kæmper med, som gør, at du sidder her i dag?”
- ”Hvad håber du på at opnå?”
- ”Hvad vil være et godt udbytte for dig?”
- ”Hvad vil der ske, hvis du i situation X ikke kan komme til at gøre Y?”
- ”Hvad bremser og forhindrer dig i at … (opnå det, som ønskes)…?”
De to sidste spørgsmål afdækker, hvad klienten prøver at undgå med sin adfærd.
2.
Hvad hindrer problemet klienten i at gøre i livet?
Vi undersøger, hvad ’problemet’ hindrer klienten i at gøre i sit liv. Hvad er det for et værdsat liv, som klienten ikke lever nu? Hvilke værdier bliver ikke udlevet?
Dette giver os både et indtryk af, hvor terapien skal lede hen, og det giver os information til trin 6. I trin 6 ser vi på, hvilke omkostninger den oplevelsesmæssige undgåelse har haft i forhold til det liv, klienten ønsker at leve.
Her er nogle mulige spørgsmål. Husk altid at bruge klientens egne ord til at beskrive problemet, frem for som i eksemplerne til højre at sige ´problemet´.
Spørgsmålene er ikke kun til indsamling af fakta. De skal også hjælpe os til sammen med klienten at gå på besøg i det liv, som klienten længtes efter. Og det skal hjælpe klienten med at få en følelsesmæssig kontakt med, hvordan det ville være at leve dét liv, eller hvor smertefuldt det er ikke at gøre det.
Spørgeguide med nogle mulige spørgsmål. Husk altid at bruge klientens egne ord til at beskrive problemet, frem for som i nedenstående spørgsmål at sige ´problemet´.
- ”Hvad ville du bruge dit liv på, hvis du ikke skulle kæmpe med … ´X problem´?
- ”Hvad vil det betyde for dig at slippe af med … ´X problem´?”
- ”Hvordan ville du leve dit liv, hvis dit håb om at løse … ’X problem’ var indfriet?” F.eks. hvad ville du gøre, hvis du kunne slukke for de uønskede tanker?
- ”Hvad ville du begynde at gøre mere/mindre af, hvis ikke …. ’X problem’ var et problem?
- ”Hvad ville du bruge dit liv på, hvis du ikke var optaget af… ’X problem’?”
- ”Hvad ville du ellers gerne bruge tiden på…?”
- ”Hvad ville der være mere livskvalitet i for dig…?””Hvis vi kunne svinge en tryllestav, og så var … ´X problem´ ikke længere et problem, hvad ville du så kunne, som du ikke kan nu?
3.
Hvad har klienten gjort for at løse problemet?
Når vi ved, hvad klienten kæmper med, og hvad klienten hindres i, undersøger vi, hvordan klienten har kæmpet og kæmper. Vi kortlægger alle de adfærdsstrategier/tiltag, som klienten gør for at kontrollere/undgå/fixe problemet.
Vi undersøger altså al den adfærd, som har funktionen oplevelsesmæssige undgåelse, dvs. al den adfærd som er under aversiv kontrol.
Robyn Walser (2007) fremhæver, at mennesker sjældent er klar over, hvor meget af deres adfærd, der handler om ikke at opleve egne indre tilstande. Vi hjælper derfor klienten med få øje på al den adfærd, som er styret af oplevelsesmæssige undgåelse, så vi i trin 6 kan se på, hvor mange omkostninger, denne adfærd har haft.
I ACT opfattes sprogprocesserne herunder tænkning som adfærd. Det vil sige, at responser som f.eks. at ´prøve at forstå problemet´, ´tale fornuft til mig selv´ osv. også er kontrolstrategier.
Spørgeguide med nogle mulige spørgsmål, der kan hjælpe dig med at klarlægge klientens kontroladfærd, dvs. alt det klienten har gjort i forhold til problemet:
- ”Hvad gør du, når du oplever… ’X problem’?
- ”Hvad har du prøvet at gøre for at komme af med… ’X problem’?
- ”Hvad får … ’X problemet’ dig til at gøre?”
- ”Hvad håber du på, at der sker, når du gør … ’X adfærd’ (bruger en given kontrolstrategi)?
Between stimulus and response there is a space. In that space is our power to choose our response. In our response lies our growth and our freedom.
– citat Viktor Frankl
4.
Hvordan har disse løsningstiltag virket:
Er problemet blevet løst?
Parallelt med punkt 3 undersøger vi løbende klientens erfaringer med, hvordan de forskellige kontrolstrategier har virket i forhold til at løse problemet.
Ved at se på adfærdens konsekvenser på kort og på lang sigt, kan det undersøges om løsningstiltagene har holdt, hvad de lovede – dvs. om problemet rent faktisk er blevet løst på lang sigt?
Har adfærden virket efter hensigten?
Spørgeguide med nogle mulige spørgsmål til at undersøge, hvordan adfærden har fungeret. I ACT taler man om adfærdens ’workability’ – virkede det, du gjorde?
- ”Har denne tilgang indfriet dette håb?”
- Har strategien holdt, hvad den lovede? Har … ´X adfærd´ løst … ´X problem´
- ”Hvordan har det virket for dig på lang sigt at gøre … ’X adfærd?”
- ”Har … ’X adfærd’ fjernet/mindsket problemet … på lang sigt?”
- ”Jeg får den tanke, at hvis ’X adfærd havde været en permanent løsning på problemet, så ville du måske ikke sidde her nu?”
Nogle tiltag kan have haft en effekt, men ofte er det en kortsigtet effekt, som ikke på den lange bane har medført en varig løsning (ellers ville der jo ikke være brug for terapi).
Alle kontrolstrategierne kan evt. listes sammen med klienten, og ud fra listen kan der spørges til, om der er noget på listen, som endegyldigt har løst problemet:
- ”Kan du nævne én ting fra listen, som har løst … ’X problem’ i det lange løb?”
- ”Er der noget på listen, som permanent har fjernet … ’X problem’
- ”Holder disse strategier, hvad de lover? Er … ’X problem’ løst?”
5.
Introduktion af en metafor, som tydeliggør den nyttesløse kamp
Når vi lander i erfaringen med, at kontrolstrategierne ikke har virket, kan der introduceres en metafor som et billede på en håbløs kamp. Metaforen skal gerne understrege, at jo mere klienten prøver at kontrollere sine indre oplevelser, desto mere sidder klienten fast og mister kontrollen over sit liv.
Metaforen bruges som et billede på den håbløse kamp. Et billede, som vi kan vende tilbage til senere i terapien på de tidspunkter, hvor klienten vanemæssigt kommer til at tage kampen op igen.
Metaforen skal medvirke til at validere klientens erfaringer med at kampen er håbløs:
”Når vi taler om, hvordan alle de ting, du har gjort for at løse problemet har virket, så lyder det lidt ligesom…. (metafor beskrives)”. F.eks.
- Kviksand: Jo mere du kæmper, desto mere sidder du fast. Løsningen er at stoppe med at kæmpe.
- Grave sig ud af et hul: Du opfatter alt som et graveredskab. Løsningen er at holde op med at grave for ikke at gøre hullet større.
- Den irriterende nabo: Du kan ikke både deltage i din egen fest og spærre adgangen til festen for din irriterende nabo, som ikke er inviteret. Løsningen er lade naboen være og deltage i din egen fest.
- Fugleflokken og livets have: Du kan ikke både pleje din have og jage fugle væk. Mens du fokuserer på fuglene, visner alt det, du elsker. Løsningen er, at lade fuglene være der, mens du passer din have.
6.
Hvilke omkostninger har løsningstiltagene haft for det værdsatte liv
Den sidste del af Kreativ Håbløshed handler om at udfolde alle de konsekvenser, som kontrolstrategierne har haft i forhold til dét, som klienten værdsætter og holder kært i livet.
Når adfærden er styret af en aversiv stimuli, er det de kortsigtede konsekvenser, som er i fokus. I denne del af Kreativ Håbløshed har vi fokus på at skabe opmærksomhed på adfærdens langsigtede omkostninger
Via klientens egne erfaringer undermineres kontrolagendaen: Problemet er ikke løst, OG kontrolstrategierne har på den lange bane haft uønskede omkostninger for klienten.
Vi ser altså igen på adfærdens ’workability’, men nu i den bredere kontekst, som er klientens liv.
Det handler ikke om psykoedukativt at overbevise klienten om, at kontrol/undgåelse ikke virker. Det er klientens egne erfaringer med at gøre alt det, klienten gør, for at løse problemet, som trækkes frem. Herved bliver det muligt at få øje på, hvordan denne problemløsning er problemet, og hvordan kontroladfærden (og ikke de indre tilstande) blokerer for at leve et værdibaseret liv.
Spørgeguide med nogle mulige spørgsmål til at udfolde kontroladfærdens omkostninger i forhold til klientens levede liv (husk at bruge klientens egne ord):
- ”Har alle disse forsøg på at … løse ’X problem’ bragt dig tættere på eller længere væk fra det liv, som du gerne vil leve?”.
- ”Er du kommet tættere på … de ting, som du sætter pris på i livet (nævn de ting, som værdsættes af klienten, se trin 2)?”
- ”Er dit liv og din livsudfoldelse blevet større eller mindre af at fokusere på … (nævn alle klientens kontrolstrategier, se trin 3)?”
- ”Har denne position/forholdemåde ført dig derhen i livet, hvor du gerne vil være?”
- ”I hvilket omfang har du fået mere ud af livet ved denne tilgang?
- ”Hvad har du givet afkald på for at håndtere problemet?” (nævn alle klientens kontrolstrategier, se trin 3)
- ”Er livet blevet mere eller mindre meningsfyldt og indholdsrigt…?”
Jo mere vi kæmper med at kontrollere vores indre tilstande, des mere mister vi kontrollen over vores liv. Ved at slippe kampen, kan vi genvinde kontrollen med vores liv.
7.
Lav en oplevelsesbaseret øvelse af forskellen på at kæmpe og at slippe kampen
En øvelse, der illustrerer problemet med kontrolagendaen og giver klienten en oplevelsesbaseret erfaring med at kæmpe og at ikke-kæmpe, kan være en god måde at runde Kreativ Håbløshed af på.
Når klienten har erfaret, at kontrolagendaen er problemet, kan der i terapien sættes fokus på accept- og mindfulness processer for herved at opøve færdigheder i villighed.
Nogle gode øvelser, der illustrer problemet med kontrol, er f.eks.:
- Tænk ikke på en hundehvalp
- Skubbe et pendul væk
- Tovtrækning med et monster
- Bed klienten fremtvinge en følelse, f.eks. den følelse som søges undgået eller f.eks. fremtvinge at føle sig forelsket i en genstand – ikke skuespil, men virkelig føle den følelse og undersøge om det er muligt at kontrollere følelser?
Disse og mange flere øvelser og metafor er beskrevet i “The Big Book of ACT Metaphors” af Stoddard, J.A. og Niloofar, A., 2014.
Et livslangt valg mellem villighed og kamp
Efter Kreativ Håbløshed kan der arbejdes med at støtte klienten i at opleve sine indre tilstand og herved erfare, hvad villighed er: Omfavne nuet, som det er her og nu uden forsvar og uden at dømme – blot med opmærksomhed. Present moment processer/mindfulness i og uden for terapien sættes i spil.
Villighed/accept er en vedvarende proces og ikke et mål, som kan opnås. Villighed er ikke en følelse – det er et valg. Valget kan træffes, hver gang vi møder de uønskede indre tilstande, som forventeligt dukker op, når vi begynder at tage skridt i retning af værdibaserede handlinger.
Menneskelig lidelse er uundgåelig, men vi kan lære at vælge, hvordan vi vil respondere på lidelsen. Hver gang vi møder ubehagelige indre tilstande, er valget til stede. Valget mellem villighed og kamp er en kontinuerlig og livslang stillingtagen til det, som er ubehageligt og lidelsesfuldt – både for os terapeuter og for klienterne: Vi er alle i samme båd!
Vi mennesker, kan fremføre mange ”gode grunde” til ikke at kunne træffe dette valg, ikke kunne tage skridt i retning af dét, som er værdifuldt og vigtigt. Her kan defusion bidrage til at observere begrundelser og interagere mindre fusioneret med dem. Forandring handler om at være villig til at opleve det, som dukker op, når vi ”vover at miste fodfæste”. Når vi gør tiltag til at bevæger os i en værdibaseret retning uden vished for, om det vil lykkes.
At vove er at tabe fodfæste en kort stund.
Ikke at vove er at tabe sig selv
(Citat: Søren Kierkegaard)