Øv dig i at håndtere tanker og tankestrømme

Lad tankerne flyder som blade på en å

Denne øvelse er en guidet mindfulnessøvelse til håndtering af ubehagelige tanker (bekymringer, selvkritik, stress, angst m.m.). I øvelsen skal du betragte dine tanker, som var de blade, der blev båret med strømmen på en lille å. Målet er at få viklet dig ud af tankemylderet og derved give dig mere ro i sindet.

VARIGHED: 15 minutter

Øvelsen er velegnet, hvis du har lidt erfaring med mindfulness og det at betragte din egen tankevirksomhed. 

Når vi er bekymrede …
Når vi føler os bekymrede, stressede, angste, deprimerede og selvkritiske eller på andre måder overvældede af livet, så er vi tilbøjelige til at forsvinde op i vores hovedet og prøve på at få styr på alle vores tanker.

Vi genspiller ubehagelige episoder og bekymrer os om alle mulige fremtidsscenarier og bliver på denne måde vinklet ind i alle tankerne, revet med af dem og forsvinder op i hovedet og væk fra os selv og det nuværende øjeblik.

Forhold dig til uønskede tanker
Denne meditationsøvelse hjælper dig med at forholde dig til dine uønskede og ubehagelige tanker på en ny måde. Ideen med øvelsen er at opøve din evne til at træde lidt tilbage fra din tanker og observere og bemærke dem lidt på afstand – en for en, som de dukker op i din bevidsthed.

Lad tankerne få frit løb
Det handler ikke om at prøve at erstatte de ubehagelige og foruroligende tanker med mere behagelige og beroligende (”positive”) tanker eller få de uønskede (”negative”) tankerne til at gå væk.

Det er tænkningens natur, at tanker kommer og går. Selv de mest ubehagelige og foruroligende tanker kommer og går – uden du behøver at gøre noget for at få dem væk.

Det er hjernens job at producere tænkning, men det er ikke al tænkning, du behøver at tage dig af og slet ikke i præcis det øjeblik, tanken dukker op i dit sind.

Vores konstante tankestrøm er en naturlig menneskelig proces – som vi kan blive revet med ind i eller som vi kan lære at begynde at observere, præcis som vores vejrtrækning.

Opnå ro i sindet
Hverken vejrtrækningen eller tænkningen er noget, som vi kan opnå fuld kontrol over. Du kan hæve og sænke tempoet på vejrtrækningen eller holde vejret kortvarigt.

På samme måde kan du kortvarigt pege dine tanker i en bestemt retning eller lykkes med stoppe de uønskede tanker, men i længden vil denne måde at håndtere ubehagelige tanker på forringe dit mentale overskud, dræne dig for energi og forøge bekymringer, angst og stress.

Hvis du øver dig i at indtage en betragterposition i forhold til din egen tankevirksomhed, frem for at diskutere, argumentere, ignorer, distrahere eller forsøge at stoppe egne tanker, så kan du opnå mere ro i sindet og mere fred med dig selv.

lyt også til andre podcast

Menu